Bøger / skønlitteratur / digte

Narrens dans : fabulerende og livsbekræftende digte


Beskrivelse


Selvbiografiske associationsdigte om digtekunst og om at slutte fred med fortiden og livet. For læsere af digte om digtekunst og inspiration og livets smukke og svære perioder.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 8. okt. 2020

af

af

Cæcilie Hjorth Pedersen

d. 8. okt. 2020

Selvbiografiske associationsdigte om digtekunst og om at slutte fred med fortiden og livet. For læsere af digte om digtekunst og inspiration og livets smukke og svære perioder.

"Narrens dans" er en samling af 84 digte, som Chris Clarence Sønderup kalder trekantsdigte, da de alle visuelt fremtræder som trekanter. Digtene tager udgangspunkt i den inspiration, Sønderup finder, da han modtager én af Einar Már Gudmundssons digtsamlinger på sin 69-års fødselsdag. I "Narrens dans" kredser Sønderup om glæden ved at skabe og skrive digte, livets smukke og svære stunder, sine oplevelser med depression og det tikkende livsur. Narren som figur og fantasifuldt inspirerende element er en gennemgående karakter, der er på besøg i flere af digtene som en rød tråd. Sønderup har tidligere udgivet tre digtsamlinger og en billedbog. Senest De 5 lanterner i 2018.

Fabulerende og håbefulde digte, der på en umiddelbar og lettilgængelig måde sætter ord på ordene og sætningernes rejse fra sind til papir og oplevelser af livets mangeartede tider.

Sønderup er inspireret af Einar Már Gudmundsson, Søren Ulrik Thomsen og Michael Strunge. "Narrens dans" ligger tematisk i forlængelse af Sønderups Brevduens sang.