Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Morten og de magiske rulleskøjter


Beskrivelse


Morten har fødselsdag. Han bliver 7 år. Fødselsdagsgaven er et par magiske rulleskøjter, der fører ham til Det Underjordiske Folk og de farlige Muddertrolde, der vil fange den dejlige prinsesse Græshår.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 23. feb. 2005

af

af

Britta Liboriussen

d. 23. feb. 2005

Højtlæsningsbog for børn fra ca. 5 år. Morten og storebror Tobias bor hos dødkedelige tante Ottilia. Det er sommerferie, men mor er i Sverige for at arbejde, og far flyttede, allerede før Morten blev født. Det er Mortens fødselsdag. Han bliver 7 år. Tobias driller som altid, men tante Ottilia har lavet lagkage. Hun har også en fødselsdagsgave: Et par helt særlige rulleskøjter. Rulleskøjterne fører Morten ud i skoven og ned til det Underjordiske Folk. Her møder han de farlige muddertrolde, der vil fange den dejlige prinsesse Græshår. Selvfølgelig klarer Morten strabadserne og vender hjem til tante og storebror. Tobias lover ovenikøbet aldrig at drille mere, fordi Morten redder hans højt elskede guldpokal fra en tyveknægt. Historien bygger på en ide om magiske rulleskøjter og eventyr blandt små underjordiske folk i skoven. Et populært oplæg til en historie for børnehavebørn og børn i indskolingen. Der er også mange sjove episoder, men humoren virker lidt anstrengt. Personerne mangler liv, og derfor fænger historien ikke rigtigt. Bogen er illustreret med humoristiske tegninger i sort/hvid. Det er forfatterens første børnebog. Der er lagt op til en bog mere om Morten og det Underjordiske Folk. En ikke helt vellykket oplæsningsbog bygget over en god ide og med sjove episoder.



Informationer og udgaver