Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Historien om Don Quijote : ridderen af Den Bedrøvelige Skikkelse


Beskrivelse


Den berømte parodi på middelalderens ridderromaner om den frygtløse adelsmand Don Quijote de la Mancha, hans tro væbner Sancho Panza og hans ædle ganger Rocinante.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 18. dec. 2018

af

af

Jørgen Lund (skole)

d. 18. dec. 2018

Når et originalt bogværk forkortes og bearbejdes, bliver det under alle omstændigheder en anden bog - som oftest en ringere bog, men hæderlige undtagelser findes. For nyligt gendigtedeRosemary Sutcliff (som sin sidste boglige bedrift) med stor styrke Waden under titlen Sorte skibe mod Troja, og nu gentager Torben Kjær bedriften med et andet af verdenslitteraturens store værkerHistorien om Don Quijote. Den velkendte roman fra 1605 om den spanske 'ridder' af Den Bedrøvelige Sikkeise er her kraftigt forkortet og redigeret i en nyoversættelse, der sætter megen sprogligudfoldelse til, men dog bevarer en vis sproglig styrke, som giver bogen den fordel, at den nu vil være tilgængelig for et ungt, moderne læserpublikum. Tidsånd, lokalkolorit, bogens bærende ide ogden herlige anvendelse af ordsprog er bevaret. Ridderen er helt sig selv, og man sympatiserer med den sympatiske tosse og med hans snusfornuftige væbner. Fint omslag og to herlige illustrationer afDoré. Et lille afsnit omCervantes og nogle få ordforklaringer afslutter bogen. En herlig fornyelse til ungdomshylden.


Bibliotekernes vurdering

d. 18. dec. 2018

af

af

Ulla Harne

d. 18. dec. 2018

En af verdenslitteraturens ældste og mest berømte romaner er her forkortet og bearbejdet for børn og unge af Torben Kjær. Det er så godt som hele den oprindelige 1. del og uddrag af 2. del,som Cervantes skrev nogle år senere. Den fattige, men stolte adelsmand, der havde arvet både en ægte ridderrustning og en knækket lanse, mente han var udset til at være en ædel vandrende ridder, ogat hele verden ventede med længsel på hans storladne og tapre bedrifter. Selvom den er kortfattet, er det en udmærket og velskrevet forkortelse af den omfattende roman. Mange af de fi losof iskeudredninger er naturligvis udeladt, men der er da stadig meget og væsentligt tilbage af den morsomme parodi på den tids ridderbøger. Jeg er i tvivl om, hvorvidt den vil blive meget populær hos voredages dungeons and dragons serie-læsende unge. Dens lune og ironi er først og fremmest for voksne. Men store børn, der kan lide klassikere og kan se lidt skævt på tingene, vil nok kunne nyde dengamle roman. Nogle afGustav Dorés berømte tegninger er med, bl.a. den meget morsomme af Don Quijote på dødslejet. Kan læses fra ca. 11 år og vil også være velegnet til oplæsning for samme alder.Bogen er ikke udkommet i en børneudgave siden 1965. Forsiden signalerer farvestrålende ridderliv.