Bogen udsendes i anledning af Peer Hultbergs 70 års dag. Den samler en variation af kortere tekster, hvoraf nogle har været trykt før, mens andre er nyskrevne til bogen. Bogen starter med en afdeling essays og lignende tekster, hvor Hultberg spænder fra elegante satiriske essays til fx en smukt afbalanceret afsked med vennen Poul Borum ved hans død. Hultberg er både en markant forfatter, litteraturvidenskabsmand og psykoanalytiker. Denne ballast danner baggrund for nogle væsentlige tekster om litterær kritik og oversættelser og om E.M. Forster, hvor Hultberg ser den svigtende mor som et gennemgående tema i forfatterskabet, og om Picasso, hvis kunstneriske og menneskelige udvikling analyseres. En anden tekst beskæftiger sig med Freud og hans psykoanalytiske arbejde med den unge kvinde Dora, ligesom en tekst har Jung som et felt. Endnu en tekst i denne gruppe beskæftiger sig med androgynien, som Hultberg mener bør praktiseres som et led i genopretningen af verdensordenen. Bogens afsluttende store tekst "Bogstaveligt Talt" er Hulbergs egen kommentar til sit liv og sit forfatterskab, hvor han ikke taler direkte men omtaler sig selv i 3. person eller som en form for interview med sig selv. Det er et overraskende, fascinerende greb. Bogen knytter sig med sin bredde fint til forfatterskabet og henvender sig til alle Hultbergs læsere.