Bøger / faglitteratur til børn

Med skæg og hat og blå briller : en håndbog for hemmelige agenter og amatørdetektiver


Beskrivelse


Oplyser om forklædninger, hemmelige koder, usynlig skrift, finger- og fodaftryk, skygning, hukommelsestræning, overlevelse m.m.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 18. dec. 2018

af

af

Hans Radsted (skole)

d. 18. dec. 2018

Hvordan bliver man en god hemmelig agent på ca. 12 år? Det kræver sikkert naturlige anlæg, men herudover må en grundlæggende træning være nødvendig. Hvis man mangler ideer til et sådantprogram bør man se nærmere på denne bog. Agent 1-2-3 Bang giver sine hemmeligheder fra sig og begynder med den grundlæggende fysiske træning. Så følger 24 øvelser i hjernetræning efterfulgt aføvelser i maskering, skygning, hemmelige koder m.v. Der afsluttes med træning i overlevelse i fjendtligt terræn, herunder ikke mindst i madlavning uden adgang til hjemlige køleskabe. Vejledningerneer overkommelige og Jesper Deleuran har illustreret så veloplagt, at de kommende agenter ikke løber sur i for megen tekst. Bogen lægger op til fællesaktiviteter og hvis man bliver grebet af ideen,er der leg og underholdning til mange timer. Der er ikke lagt op til konfrontationer med lokalbefolkningen - selv på overlevelsesturen anbefales en god kommunikation med omverdenen. Bogens lay-outer tiltalende ogsammenholdt med tekst og illustrationer giver det umiddelbart lyst til at se nærmere på indholdet. Om det så fænger, må bero på ovennævnte naturlige anlæg. Bogen har ingenumiddelbar undervisningsmæssig relevans.


Bibliotekernes vurdering

d. 18. dec. 2018

af

af

Vibeke Munch Kofoed

d. 18. dec. 2018

Skæg og blå briller har altid fascineret mellemstore drenge. Her kommer et nyt, forfriskende bud på en afløser/et supplement til den godt brugte Travis: Den hemmelige klub. Højbergs bog rummeralle traditionelle oplysninger à la forklædning, hemmelige koder, usynlig skrift, afstøbning af fodspor, fingeraftryk m.m. Som noget nyt giver bogen anvisninger på hvordan kroppen kan trænes fysiskog psykisk til strabadserne. Der lægges vægt på kondition og hjernetræning, og det myldrer med opgaver og øvelser, f.eks. hukommelsestræning, hovedbrud af mange slags samt overlevelsesøvelser.Sproget er letflydende og tonen befriende uhøjtidelig, selv om emnet tages seriøst nok. Bogen er indbydende, overskuelig og let tilgængelig i opsætning og lay-out. Jesper Deleurans tegninger ihumoristisk stil supplerer teksten på bedste vis. Der afsluttes med henvisning til relevant litteratur til videre læsning. Der er indholdsfortegnelse, men intet register. Bogen har appel til demange børn, derinteresserer sig for detektivbranchens hemmelighedsfulde verden, selv om den i høj grad er med til at afmystificere samme. Den righoldige samling af øvelser og hovedbrud kan evt.udvide brugerkredsen yderligere. Selvlæsning fra ca. 9 år.



Informationer og udgaver