Madonna

/Gud er over landet/som en spejling/af drømme, længsler, poesier/. Strofen er fra digtet "Mand, veninde, lykke" og signalerer måske ganske godt den lettere, på en gang højstemte og altmodische tone der er at finde i Peter Huss' nye digtsamling. En samling af korte og meget korte digte, enkelte næsten grænsende til noget nær strøtanker, hvor Huss' digterjeg i en række undertiden abrupte, metafortunge tekster kredser om natur, kærlighed, ro, hengivelse, glæde og ikke mindst tro. Alvorstungt ikke mindst og vel smægtende efter undertegnedes smag, men tilsyneladende med fast forankring i et såvel sprogligt arkaiserende udtryk, som et indholdsmæssigt højtideligt islæt der igen synes båret af en mur- og nagelfast, sikker sindsro. Med et digterjeg der angiveligt fremstår harmoniserende i sit livssyn, lad gå at samme digterjeg så, i sagens interesse, betjener sig af, i mine øren, lettere skurrende termer som f.eks. "pigevæsenet" og "urpulsen". Således ikke ganske uden atonale indtryk, men når ret skal være, så skal forf. også krediteres for "Barndommens Søllerød", et digt tilegnet moderen, enkelt og i grunden behageligt ukunstlet. En samling der går sine egne veje i dansk lyrik år 2002, og som i overensstemmelse hermed næppe vil påkalde sig megen opmærksomhed.

Læs hele vurderingen