Bøger / skønlitteratur / roman

En russisk danserindes erindringer : en barndom under bojarernes livegenskab


Beskrivelse


Om en ung livegen tjenestepiges oplæring i sadomasochistiske og andre erotiske udskejelser på et gods i Ukraine i slutningen af 1800-tallet og hendes senere karriere som danserinde og rufferske.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 19. dec. 1995

af

af

Karsten Just

d. 19. dec. 1995

Med denne roman, der udkom første gang på dansk i 1968, genoplives serien Farlige bøger, der har ligget i dvale gennem en del år. En skildring af en ulykkelig piges opvækst som livegen, underkastet alskens seksuelle ydmygelser, tilsat en god del sadisme, der hen ad vejen udvikler sig til sadomasochisme, efterhånden som vor unge fortæller får smag for denne variant. En bog der på hver side udpensler piskeorgier, fyldt med kliche på kliche, her er sprøjtende gloende sæd, faste runde balder, overvægtige sadistiske kvinder, depraverede gamle mænd, stoute virile tjenestefolk, o.s.v. i en uendelighed. Som pornografi er bogen ikke effektiv på grund af sine evige gentagelser af de samme temaer uden variatoner overhovedet, og som litteratur fungerer bogen slet ikke, stiv (undskyld) og opstyltet i stilen, uden fortællermæssigt drive og befolket med en række komplette papfigurer, der aldrig kommer til live i dette rene miskmask.