MaddAddam

Tredje og afsluttende bind i den futuristiske trilogi, der indledtes med Oryx og Crake, 2003 og Syndflodens år, 2009. Spekulativ fiktion, kalder forfatteren det selv, og det er også set under et, en trilogi, der stiller krav til en eventyrlysten læser, der kan følge forfatteren ud i en sær, satirisk, postteknologisk verden. Der er en række gennemgående figurer, der gør det fordelagtigt men ikke strengt nødvendigt at have læst bind 1-2.

Vi befinder os i en afpillet, beskæmmet verden efter den menneskeskabte pandemi, der har lagt landet øde. Eksperimenter med genteknologi har frembragt nye væsner som de voldsomme grisedyr grisongerne, menneskehårede får, onde Painballere og de blå menneskelignende væsner, Crakerne. Crakerne er blide, nøgne og naive bioskabninger, som i sig bærer håbet om fremtiden. Ud over at binde tråde til de to første bind, veksler fortællingen mellem at skildre Zeb og Adams historie samt hverdagen blandt en lille gruppe overlevende mennesker som tilhører økokulten Maddaddamerne. Kvinden Toby i centrum er forelsket i Zeb, som sammen med broren Adam er sønner af økokultens grundlægger, den gale pastor. Toby påtager sig desuden opgaven at fortælle de blå crakere deres egen historie, så de mod slutningen selv overtager historien.

Om den nære fremtid, måske, skriver også en Cormac McCarthy og Kaspar Colling Nielsen.

En apokalyptisk fortælling med indlagt håb, som veksler mellem det knastørre og det humoristisk satiriske. Velskrevet, stærk underholdning.

Læs hele vurderingen