Bøger / skønlitteratur / roman

World war z


Beskrivelse


Zombiekrigen er den største katastrofe, menneskeheden har overlevet. Den ti år lange krig krævede frygtelige ofre og tab. Krigen fortælles gennem øjenvidneberetninger om nedbrydelse af samfundet og menneskeligheden, svigt fra autoriteterne, men også om heltene der trådte ud af kaosset.

Anmeldelser (4)


Bibliotekernes vurdering

d. 29. maj 2013

af

af

Frederik Nielsen

d. 29. maj 2013

Den store zombiekrig bryder ud og menneskeheden er tæt på udslettelse. Filmatisering kommer i sommeren 2013, og bogen er et hovedværk inden for zombiegenren og horror-litteratur. Anbefales til læsere af genren.

Max Brooks er en amerikansk forfatter med en forkærlighed for zombier og hans gennembrud var "The zombie survival guide", en håndbog i at overleve en zombie-apokalypse. World war z er en samling af øjenvidneberetninger fra de første opdagelser af de udøde og zombiekrigen som hærgede i et årti til den totale krig som afslutning. Læseren oplever krigens rædsler gennem personlige oplevelser fra hele kloden, fra små børn og almindelige mennesker til centrale magtpersoner. Bogen giver et realistisk og dystert bud på samfundets kollaps og de forandringer, der skal gennemføres over for en utraditionel fjende uden frygt. Menneskeheden bliver nødt til at tage nogle meget hårde beslutninger for overhovedet at overleve. Bogens fortællestil og opbygning som en historisk redegørelse, gør den meget troværdig og overbevisende.

Af nyere zombielitteratur er der efterhånden en del fx Høstens engle af Alden Bell, tegneserien The walking dead af Robert Kirkman og danske A. Silvestris Pandemonium.

En stærk og fængende roman, der gennem vidnernes oplevelser langsomt bygger et uhyggeligt og overbevisende skrækscenarie op. Hvordan kan menneskeheden overleve og til hvilken pris? Fortællestilen er yderst velfungerende og man er flere gange nødt til at huske sig selv på at bogen "bare" er fiktion.


Jyllands-posten

d. 30. juli 2013

af

af

Mikkel Andersson

d. 30. juli 2013


Weekendavisen

d. 30. aug. 2013

af

af

Søren Staal Balslev

d. 30. aug. 2013


Himmelskibet

Nr. 39 (2014)

af

af

Thomas Winther

Nr. 39 (2014)