Lykke-Peer

Den store forfatters sidste lille roman fra 1870 er skrevet med friskhed og stille underfundighed, og fortæller historien om drengen Peer der vokser op i fattige kår men som er født med lykkens ske i munden og alligevel når at folde sig ud som scenekunstner. Øverst på berømmelsens stige mens bifaldet bruser ham i møde, falder han død om med alle sine romantiske forestillinger i behold - et ægte romantisk drama. Læseren vil kunne genkende temaer fra Den grimme Ælling og Aladdin i romanen, og i Erik Dals fine lille efterskrift kan man læse at Henrik Pontoppidans senere Lykke- Per bevidst tager titlen op og lægger ganske andre holdninger for dagen.. I Efterskriften og noterne kan man læse om værkets tilblivelse, dets modtagelse i pressen og om tekstforhold generelt. Af nyere udgaver på bibliotekerne findes Lykke-Peer i en udgave som Traneklassiker fra 1971 og fra 1984 med efterskrift og noter af Sten Rasmussen i Gyldendals værkserie. Denne nye udgave hører naturligt hjemme i samlingen af danske klassikere.

Læs hele vurderingen

H.C.Andersens sidste roman fra 1870 med et langt forord, der sætter fokus på den fiktive Peers liv og levned. Til både læsere af klassikere, Andersens forfatterskab samt til opgaveskrivende, særligt de, der er på jagt efter en kort roman at skrive opgave om, da romanen kun er i omregnen af 100 sider.

En hvid forside med tydeligt forfatternavn og titel. Det er en "ny nudansk gennemredigeret udgave". Indledningen af Jens Staubrand lægger vægt på det musikalske i romanen og gennemgår Peers liv med særligt fokus på hans sanglige karriere. Sprogligt er romanen gennemarbejdet med moderne grammatik og stavemåde. Forfatteren har en omfattende produktion særligt om Kierkegaard og Asger Jorn bag sig.

Nye udgaver af gamle klassikere skal have noget på hjerte. Her mærkes tydeligt forfatterens hjerte for klassisk musik og koblingen til H.C.Andersens tid. Der kan argumenteres, at det er en niche-præget vinkel, men den virker frisk og engageret. Det er altid en smagssag, om læseren foretrækker den originale eller en nutidig gennemskrivning.

Lykke-Peer er kommet i et utal af udgivelser siden originalen kom i 1840. Særligt Det danske sprog- og litteraturselskabs udgivelser er vægtige med fokus på højt kvalificerede for- og efterord og tekstgennemgang. Skæve skrifter er en af de nyeste, der samler en lang række HCA tekster.

Læs hele vurderingen

Peer vokser op i en økonomisk trængt familie. Men Peer har store evner, og det får ham frem i livet. Lykken tilsmiler ham. Til dem med interesse i H.C. Andersens virke som romanforfatter. Egner sig perfekt til opgaveskrivning.

Peer vokser op under trange kår, men han bliver en meget talentfuld sanger, tekstforfatter og komponist. Så tilnavnet "Lykke-Peer" er meget passende. Men han oplever aldrig lykken at stifte familie - som er et af flere selvbiografiske træk fra H.C. Andersens liv. Forordet og den sproglige revidering er udført af Jens Staubrand.

Romanen viser til fulde, at Andersen var en mester. Som her hvor provsten beskrives, vidunderligt:"Provsten havde et rødmosset, trivielt ansigt med skinnende hvide tænder til at bide i en stegt dyreryg. Hans konversation bestod altid i anekdoter; han kunne underholde sig med enhver mand, men ingen havde dog nogensinde ført en samtale med ham". Der er fornem veksling mellem det eventyrlige (måden den fortælles på) og det realistiske (selve fortællingen) og den sproglige revision fremstår både relevant og veludført. Jeg vil anbefale, at man først læser romanen og derefter forordet.

"Lykke-Peer" er kommet i mange udgaver siden den udkom i 1870. Denne udgave har både et spændende forord og er sprogligt revideret for at indfange et mere moderne sprogbrug, så på den måde adskiller den sig ikke det store fra (Ved Jens Staubrand), som Staubrand også stod bag.

Læs hele vurderingen