Bøger / faglitteratur / øvelser

Liv i kroppen : små øvelser i hverdagen


Beskrivelse


Små øvelser for forskellige dele af kroppen som kan laves i hverdagen i hjemmet og på arbejdspladsen.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 30. sep. 2016

af

af

Conni Boll Christensen

d. 30. sep. 2016

Har du ensformige arbejdsbevægelser? Så er denne lille bog med nemme hverdagsøvelser lige noget for dig.

Bogens øvelser giver dig liv i benene, skuldrene og balderne, blødgør din rygsøjle, smører hofteleddene, strækker ryggen, løsner tindinger og ansigt, giver varme i hænderne, giver plads i læggen, regulerer ligevægten, giver nakken støtte, regulerer din holdning og endelig får du nogle anvisninger på at bruge åndedrættet rigtigt. Vælg den eller de øvelser, der passer dig bedst. Giv dig selv en lille pause og slip spændingerne i kroppen. Øvelserne kræver kun et bord, en stol og i et enkelt tilfælde en væg at læne sig op ad. Forfatterne underviser begge på Gotvedskolen og er henholdsvis bevægelsespædagog og fysioterapeut.

Nemme og meget overkommelige øvelser, der hver især tager et par minutter og derfor nemt kan passes ind i en travl hverdag. Øvelserne er velillustrerede. Skal helt bestemt ligge på mit skrivebord som en daglig reminder om at få løsnet kroppen op.

Der er kun en enkelt nyere bog om emnet, nemlig Sid højt - og fjern dine ryg- og nakkesmerter. Tidsskriftet "I form" har haft flere artikler om nemme øvelser, hvor skrivebord og kontorstol bruges til pausetræning.