Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Lars & Urban : faster Los hemmelighed


Beskrivelse


Gravhunden Lars, taxachauffør og ambulancefører, tager med sin bedste ven, sygeplejersken Urban, til landet på den anden side af Indien for at besøge sin faster Lo. Men hun er forsvundet, så en farefuld jagt begynder ...

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 15. sep. 2004

af

af

Elin Søborg

d. 15. sep. 2004

Eva Dahlgren er en kendt skikkelse i den svenske pop/rock musikverden, og her kommer så hendes forfatterdebut, der er en humoristisk actionhistorie henlagt til en hundeverden, der til forveksling ligner en menneskeverden. Gravhunden Lars, der er både taxachauffør og ambulancefører har fået den ide, at hans faster Lo, der bor i landet på den anden side af Indien, nærmest svømmer i guld. Derfor overtaler han sin bedste ven terrieren Urban, sygeplejerske på Søndre Hundehospital, til at tage med på ferie hos faster Lo. Da de kommer frem, er der intet guld og faster Lo er forsvundet, så pludselig går den vilde jagt bl.a. til guldbyen Las Benas. Sproget i bogen er letløbende, rigt på dialog og fyldt med menneskeverdenen omskrevet til "hundsk", ofte morsomt men også af og til lidt indforstået (svensk!). Der er et væld af komiske gags i bogen, faktisk falder de så tæt, at de nærmest dækker over handlingen, der i virkeligheden er ret tynd, og personerne er også skjult under de noget trivielle hundeidentiteter. De festlige, farverige, airbrushagtige illustrationer understreger fint indtrykket af humor og galskab. En del børn i 8-12-års alderen vil uden tvivl elske denne uforpligtende farce med det tillokkende omslag. Til oplæsning fra ca. 8 år og selvlæsning fra ca. 11.