Bøger / faglitteratur

Langeland i 100 år : langelændernes historie i ord og billeder


Beskrivelse


Har man den mindste interesse for Langelands nyere historie, er museumsinspektør Ole Mortensøns bog, et godt sted at starte. Her dokumenteres øens udvikling gennem de sidste 100 år, med historier om fx færgefart, foreningsliv, og samfundsforhold. Det hele suppleret af en række fine fotografier. For læsere interesserede i Langelands historie, eller de danske øers udvikling.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 1. okt. 2021

af

af

Steffen Gordon Nielsen

d. 1. okt. 2021

Har man den mindste interesse for Langelands nyere historie, er museumsinspektør Ole Mortensøns bog, et godt sted at starte. Her dokumenteres øens udvikling gennem de sidste 100 år, med historier om fx færgefart, foreningsliv, og samfundsforhold. Det hele suppleret af en række fine fotografier. For læsere interesserede i Langelands historie, eller de danske øers udvikling.

Langeland er Danmarks niende største ø, og har gennem de sidste 100 år oplevet store omvæltninger. I nærværende udgivelse dokumenterer museumsinspektør på Langelandsmuseet, Ole Mortensøn, Langelands udvikling og kulturhistorie fra 1920-2020 (herunder også Strynø og Siø), i ord og billeder. Bogen er opdelt i 18 tematiske kapitler og omhandler fx turisme, samfundsforhold, havne og færgefart, kulturliv, og geografi. Hvert kapitel er forsynet med en række fotografier, som supplerer teksten. Afslutningsvist perspektiveres der over hvorfor øen gennem de sidste 50 år har oplevet en markant befolkningsnedgang og anses som et udkantsområde. Med litteraturhenvisninger og emneregister.

Veldokumenteret gennemgang af Langelands liv og udvikling gennem 100 år. Stilen er personlig, men alligevel saglig og veldokumenteret. Den er let at læse og teksten suppleres på fornem vis af de mange fotografier.

Eneste udgivelse der selvstændigt behandler Langelands nyere historie. Standardværket om Langelands ældre historie er Vilhelm Lütkens Bidrag til Langelands Historie fra 1909, hvori øens historie op til 1860 gennemgås.