Bøger / faglitteratur / øvelser

Krop og holdning


Beskrivelse


tegninger: Erik Leenders ; fotos: Bjarne Bergius Hermansen.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 13. mar. 1996

af

af

Anne Grete Jacobsen

d. 13. mar. 1996

Forfatteren til denne bog om gymnastik er uddannet gymnastiklærer og afspændingspædagog, hun har i mange år ledet et gymnastikinstitut efter sit eget gymnastiksystem : body balance. Netop det med balancen er vigtigt, et af de grundlæggende principper er balancen mellem skelettet og musklerne. Her er det motion af alle muskelgrupper kommer ind, sammen med en øget bevidsthed om vigtigheden af at have psyken med, når der arbejdes med kroppen. Bogen er opdelt sådan, at hver kropsdel bliver gennemgået for sig i ialt 10 lektioner. Til hver lektion hører nogle små grundøvelser, som forfatteren anbefaler, at man dagligt arbejder med. Hun starter med fundamentet for hele kroppen, fødderne, og arbejder sig videre op gennem kroppen via knæ, hofteled, ryg, bækkenbund, mave, skuldre, arme/hænder for at slutte med nakken og hovedet. Det er nemt at lave øvelserne ud fra tekst og foto. Bogen er lavet i forbindelse med 10 fjernsynsudsendelser, som er sendt i Danmarks Radio. Til bogen hører også en video (ej til udlån), hvor sværhedsgrad og tempo er sat lidt i vejret, men bogen kan sagtens anvendes uden videoen. Bogen henvender sig især til dem, som gerne vil komme i form uden de helt store fysiske anstrengelser.



Informationer og udgaver