Bøger / faglitteratur / kogebøger

Krogs fiskebog : klassiske retter og historien om en legendarisk restaurant


Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 7. feb. 2006

af

af

Conni Boll Christensen

d. 7. feb. 2006

I Danmark fanges nogle af de bedste og mest velsmagende fisk i verden. Alligevel er danskerne ikke store fiskespisere. Inspirationen og tilskyndelsen i form af gode fiskekogebøger kan findes på bibliotekets hylder, senest Fisk af Nikolaj Kirk (06/01). I nærværende bog fortælles om Krogs Fiskerestaurant på Gammel Strand i København. Weekendavisens Poul Pilgaard Johnsen bidrager med 14 underholdende sider om Gammel Strands spændende kulturhistorie med fisk, skovser-koner og især om Østers-Krogs berømte restaurant. Krogs Fiskerestaurant er forbundet med østers, helst limfjordsøsters, som er rigt repræsenteret i bogens opskrifter. Opdelt i kapitlerne: Forretter, mellemretter, hovedretter, desserter og fonder. Ejer og køkkenchef Morten Avlskarl skriver i forordet, at opskrifterne er enkle, nærmest simple. Måske simple for kokke og andre, der er ferme i et køkken. Her er tale om finere madlavning med flere dyre luksusråvarer, som de fleste steder i Danmark må bestilles på forhånd. Rigt illustreret med fotos af stemningsbilleder fra restaurant og køkken og af de autentiske retter. Se hvilke på menukortet på www.krogs.dk. 4 gyldne metalfisk fra restaurantens udhængsskilt er gengivet på den enkle og mørkegrønne forside. Coffeetablebook til restaurantens kunder, amatør-mesterkokke og lånere, der lystlæser kogebøger.


Kristeligt dagblad

d. 8. feb. 2006

af

af

Morten Rasmussen

d. 8. feb. 2006