Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Kong Arthur og ridderne af det runde bord


Beskrivelse


Genfortælling af nogle af de mange historier om den berømte kong Arthur, troldmanden Merlin og ridderne om det runde bord. Med indlagte tegneseriesider.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 25. okt. 2010

af

af

Elisabeth Bennetsen

d. 25. okt. 2010

Genfortælling af nogle af de mange historier om Kong Arthur. Teksten er kombineret med tegneserieforløb i sort-hvid. En handy udgave med appel til især drenge fra 11 år.

Peter Gotthardt og Sussi Bech har også samarbejdet om denne tredje bog i serien med moderniserede klassikere. Indtil nu har Robinson Crusoe og En verdensomsejlning under havet fået en tiltrængt opfriskning, og det samme gælder her de gode, gamle fortællinger fra Camelot. Peter Gotthardt har kikket i nogle af middelalderens bedste ridderfortællinger på forskellige sprog, og ud fra det materiale har han lavet en bog, som uden at gå på kompromis med spændingen og stemningen fra de gamle historier, er så tilpas forenklet og moderniseret, at den kan læses og forstås i dag. Vi hører om Arthurs opvækst, sværdet i stenen, hans forskellige ridderes oplevelser både i kamp som i romantik, den hellige gral og den onde dronning Morganas rænkespil. Jeg vil ikke kalde det letlæsning, men de store typer og de forholdsvis korte sætninger gør den både overskuelig og rimelig let at gå til. De gode illustrationer gør bogen meget frisk at se på.

Der findes rigtigt mange udgaver af disse fortællinger, men ikke så lette og moderne som denne. Rosalind Kervens udgave Kong Arthur (99/02) er også for børn, men sværere og med faktabokse indlagt. Birgit Brink Lorenz udgav Kong Arthur og ridderne af det runde bord, 2004.

En bog, som jeg uden tøven ville stikke en lille rollespilsdreng, som gerne vil svælge i rigtigt ridderliv.