De to væbnere og den fine frøken

Fortsættelsen af Terry Jones middelalderkrønike om væbneren Peter går videre, hvor forgængeren De to væbenere fra 1999 slap. Hovedpersonen Peter befinder sig i den engelske hær ved Reims i Frankrig som skriver hos hertugen af Lancaster, der også har taget Peters ven/veninde Ann, der udgiver sig for at være dreng under navnet Alan, til sig som væbner. Peter hvirvles som i bd. 1 hurtigt ud i dramatiske begivenheder, hvorunder han møder den smukke Emilia af Valois. De to støder senere på Ann/Alan, og de tre drager skiftevis sammen og hver for sig på en farefuld rejse til pavens hof i Avignon. Tonen i denne bog er som tonen i første bd. muntert ironisk med mange digressioner og forklaringer på de mange middelalderlige forhold vi præsenteres for undervejs. Man vænner sig hurtigt til de mange dramatiske optrin, der nærmest falder over hinanden, og kan derefter nyde den velskrevne tekst og gavtyveromanens mange muntre påhit. Undervejs får vi serveret en del skarpe iagttagelser af de motiver, der driver mennesker i almindelighed, og af menneskesindet i særdeleshed. Michael Foremans s/h stregtegninger passer fint til den spændende historie. Bogen slutter lige så brat som bd. 1, så der kommer nok en fortsættelse. Selvst. læsning fra ca. 12 år.

Læs hele vurderingen

Anden del, men ikke sidste, af Terry Jones' roman De to væbnere (99/33). Væbnerne Peter og Alan (der i virkeligheden er en pige ved navn Ann) kommer væk fra hinanden, da Peter bliver kidnappet af Manden i sort. Han bliver ført bag fjendens linjer og smidt i fangehullet. Her bliver han overfaldet af en kannibal, inden det lykkes ham at flygte op i den smukke unge lady Emilys kammer. Da borgen de befinder sig på angribes, må de flygte sammen, og kommer ud på mange farefulde eventyr. De bliver bl.a. jagtet af banditter, finder sammen med Alan(Ann), slutter venskab med en kæmpe, flygter fra et slot via toilettet, finder den engelske hær døddrukken og spærres inde i pavens skatkammer. Bogen er velskrevet og velfortalt i et levende og humoristisk sprog. Gennem hele fortællingen står forfatteren alvidende på sidelinjen og uddyber historien på sin helt egen underholdende facon. Hvilket er en interessant måde at bruge en alvidende fortæller på. Bogen fanger læseren og vil vække lykke ved højtlæsning i 3.-5. klasse eller som selvlæsning fra 5. klasse. Michael Foreman har illustreret bogen og rammer fortællingens humor og ironi godt med sin streg.

Læs hele vurderingen