Bøger / skønlitteratur / dramatik

Kollision


Beskrivelse


Skuespil. Molly mangler penge til en kræftoperation og Dolly til en nyre til sin søn, så sammen planlægger de et bankrøveri.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 18. mar. 2003

af

af

Per Månson

d. 18. mar. 2003

Dolly og Molly - to kvinder på endnu ikke 38 år - mødes i et venteværelse og beslutter at skaffe den enes søn en ny nyre og den anden en udenlandsk kræftbehandling gennem et bankkup. I banken er filialbestyreren Patricia ved at være klar til at blive interviewet af den lidt kiksede Bill, da røverduoen dukker op med en røverimanual, der blandt andet er strikket sammen efter et besøg på det lokale folkebibliotek(!). En meteor på størrelse med Tyskland skal nogenlunde samtidig passer Jorden, men den ændrer kurs og er måske ved at udløse Jordens undergang. Scenen er sat for et grotesk, vittigt og eftertænksomt kammerspil med flotte dialoger og udfoldelse og afsløring af hemmeligheder og løgne. Stykket spilles af 4 personer og stiller ikke de store krav til scenografi, men gør det til gengæld til lydkulisserne. Det fungerer som læsedrama og vil være en god udfordring til et ambitiøst amatørensemble.