Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Kaostvillinger : fantasyroman. 2. bog : Monsteret


Beskrivelse


Fantasy. Jack og Jaide forsøger fortsat at lære deres kræfter bedre at kende, men det er ikke let, for Ondskaben lurer fortsat i Portland, og de må hele tiden være på vagt overfor dens angreb.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 11. juli 2014

af

af

Martin W Hansen

d. 11. juli 2014

Velfortalt fantasy-roman for de 12-16-årige, som primært vil henvende sig til dem, der har læst seriens 1. bind.

Dette er 2. bind i serien om de to magisk begavede tvillinger Jack og Jaide. Vi er tidsmæssigt ikke langt fra, hvor det forrige bind sluttede, og de to søskende har fortsat svært ved at styre deres kræfter. Endnu en gang tager Ondskaben nye former og man er aldrig helt sikker på, hvem der er ven og fjende i denne serie. Sprogligt set er den særdeles velfortalt og medrivende, man kan godt mærke, at de er et forfatterpar med mange titler bag sig, for de har en sikker stil, som vil begejstre målgruppen. Forsiden er endnu en gang afdæmpet og flot, men vil nok mest tiltale dem, der har læst serien tidligere, og som vil kunne genkende det magiske symbol som kendetegner Vogterne.

Målgruppen vil sikkert have læst Garth Nix såsom Abhorsen og Rigets nøgler, men vil også være glade for nye serier som Chris Colombus nye House of Secrets.

Et virkeligt godt bind, som fuldt ud lever op til det første i serien. Fans vil få mere af det de kender - og være begejstrede for det.


Weekendavisen

d. 5. sep. 2014

af

af

Damian Arguimbau

d. 5. sep. 2014