Bøger / faglitteratur

Kampen om Bornholm : én kommune - fire borgmestre


Beskrivelse


Om Bornholms fire borgmestre og deres vej til magten før, under og efter kommunesammenlægningen i 2003, samt om deres kamp om den ene borgmesterpost ved regionalvalget i 2005.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 11. okt. 2005

af

af

Carsten Nørby Sørensen

d. 11. okt. 2005

Bogens forside prydes af de mere eller mindre målbevidste blik fra de 4 borgmesterkandidater, der er aktører i den politiske kamp om borgmesterposten på Bornholm i november 2005. Med tyvstart allerede i 2003 blev det bestemt at Bornholm kun skulle rumme en kommune, og den bornholmske politiske virkelighed bliver således et billede på, hvordan det måske kan forløbe i resten af Danmark. De 4 bornholmske kandidater er Annelise Molin, Knud Andersen, Bjarne Kristiansen og Thomas Thors, og alle har de prøvet netop at være borgmestre i de tidligere kommuner. Nu kan kun en stolt bære borgmesterkæden og bogens forfatter, journalisten Thomas Kofoed Poulsen, giver indsigt i den politiske magtkamp på Bornholm med basis i research og interviews over et halvt år. Bogen er udgivet af DR Bornholm, der som forordet fortæller med bogen ønsker "at give et samlet billede af de seneste års afgørende politiske begivenheder på Bornholm". Og forordet fortæller om den samlede kommunepolitiske aktualitet "Nogle tror, at det sværeste er overstået, fordi kommunegrænser og navne er på plads. Men det er først nu, dysten om at få magten i de nye store kommuner og regioner begynder. Og det vil gå hedt til, viser erfaringerne fra Bornholm." Aktuel bog om kommunesammenlægninger.


Nyhedsmagasinet Danske kommuner

Årg. 36, nr. 28 (2005)

af

af

Rudi Holm

Årg. 36, nr. 28 (2005)