Bøger / skønlitteratur / roman

Kaktus


Beskrivelse


45-årig Susan er tilfreds med sit omhyggeligt tilrettelagte singleliv i London, men da hun bliver uønsket gravid og hendes mor dør, krakelerer hendes tilværelse. Rørende og sjov underholdning for læsere af feelgood-romaner.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 18. mar. 2022

af

af

Birgit Sloth

d. 18. mar. 2022

45-årig Susan er tilfreds med sit omhyggeligt tilrettelagte singleliv i London, men da hun bliver uønsket gravid og hendes mor dør, krakelerer hendes tilværelse. Rørende og sjov underholdning for læsere af feelgood-romaner.

Susan er jurist og ansat i det offentlige. Et job der giver hende et minimum af kontakt med andre mennesker, og ligesom de kaktus som Susan samler på, gør hun alt for at holde andre på afstand. Hun har haft et velfungerende, uforpligtigende forhold til en forretningsmand gennem flere år, men med graviditeten må deres kontrakt opsiges, da Susan vælger at være alene om barnet. Samtidig indleder hun en arvestrid med sin bror, da moren har testamenteret sit hus i Birmingham til ham. Det er Sarah Haywoods debutroman. Hun er selv uddannet jurist og født i Birmingham.

Humoristisk og rørende fortælling om en kvinde, der er besat af at have styr på alting. Det er en velfortalt jeg-fortælling, der med et "du" inddrager læseren som fortrolig, og hvor man som læser samtidig er klar over, at Susan ikke fortæller hele sandheden.

Eleanor i Eleanor Oliphant har det helt fintAlias Anneke får også afsløret en familiehemmelighed og åbner op for andre mennesker. Anneke i Alias Anneke er sidst i 30'erne og lige som Susan glad for sin stilfærdige singletilværelse, men begge indser at der mangler kærlighed i tilværelsenEleanor i Eleanor Oliphant har det helt fint får også afsløret en familiehemmelighed og åbner op for andre mennesker. Anneke i er sidst i 30'erne og lige som Susan glad for sin stilfærdige singletilværelse, men begge indser at der mangler kærlighed i tilværelsen.