Kære miss Nina Simone

På trods af emnet, er bogen skrevet i et lettilgængeligt, naivt sprog og henvender sig derfor primært til unge, men voksne læsere vil også kunne få noget ud af den naive, afmålte fortællerstemme.

Bogen er skrevet som et brev til sangeren Nina Simone. Norske Simon kender ikke sangerinden, men hun har været med ham gennem hele hans opvækst på godt og ondt. Mest ondt. Han kan ikke udstå hendes musik, men det er denne, der har akkompagneret slagene når faderen har tæsket moderen bag soveværelsets lukkede døre. Simon synes som fortæller indskrænket, kold og afmålt. Han har et godt, næsten ordløst forhold til sin far, der også er kold og afstumpet. Moderen er også fjern og bruger megen tid på at shoppe tøj og lægge makeup. En dag kommer hun ikke hjem fra kor. Efter en god rum tid forstår Simon, der er noget galt, og der har nok været noget galt med forældrene hele tiden. Han begynder at forhøre sig. Fjorten dage efter finder politiet moderens lig halvt gravet ned i skoven, der hvor han plejer at tage på tur med sin far.

I sproget og dets knaphed kan den godt minde lidt om Erlend Loes værker, uden da at blive morsom på samme måde som denne. Hvis man godt kan lide den lidt afstumpede, naive fortællestil, kan man eventuelt kaste sig over Mark Haddons Den mystiske sag om hunden i natten, selvom temaet her er autisme, eller ligeledes Jonathan Safran Foer og deslige.

Velskrevet ordknap bog om en drengs gradvise indsigt i hvad der sker i soveværelset, når Nina Simone synger. Hurtigt læst roman for unge, men voksne vil kunne få meget ud af at læse ordknapheden mellem linjerne.

Læs hele vurderingen