Bøger / faglitteratur / biografier

Jeg ville først finde sandheden : rejser med Jon Bang Carlsen


Beskrivelse


Portrætbog der gennem samtaler med filminstruktøren Jon Bang Carlsen (f. 1950) on locations i USA, Sydafrika, Irland og Vestjylland fortæller om hans liv og hans filmiske virke. Med kommenteret filmografi.

Anmeldelser (4)


Bibliotekernes vurdering

d. 22. nov. 2012

af

af

Steffen Gordon Nielsen

d. 22. nov. 2012

For folk med interesse for en af Danmarks største filmmagere. Er også brugbar i forbindelse med opgaveskrivning.

Jon Bang Carlsen (JBC) er manden bag kendte film som Ofelia kommer til byen og Carmen og babyface. Forfatter og instruktør Lars Movin har over en periode på 5 år fulgt den karismatiske filmmager rundt på nogle af de steder i verden, som har betydet noget for ham, og det har resulteret i denne art samtalebog. Vi er bl.a. med når JBC besøger sin barndomsby Kyndeløse, hvilket resulterer i en snak om den store betydning forældrenes skilsmisse fik for JBC og om ,hvorledes han bruger biografiske data i sine film. Senere går turen til hans elskede Vestjylland, som kom til at betyde så meget for karrieren, og videre til Irland, Sydafrika, og USA hvor hans nyeste film netop er indspillet. Samtalerne giver et fremragende indblik i, hvorledes en filmskaber arbejder, og det er samtidig yderst interessant når JBC reflekterer over sine tidligere film og beretter om sine bevæggrunde. Det er ikke altid i kronologisk orden, men det bliver aldrig forvirrende og usammenhængende. Bogen er forsynet med et væld af fotos og bagerst findes en meget brugbar kommenteret filmografi samt navneregister.

JBC har selv tidligere skrevet Locations, 2002, som også handler om betydningsfulde steder og erindringer. Movins bog giver dog et langt mere facetteret og udtømmende billede af personen JBC.

Fremragende og interessant bog, som gør en klogere på personen Bang Carlsen og hans film.


Jyllands-posten

d. 24. feb. 2013

af

af

Johs. H. Christensen

d. 24. feb. 2013


Information

d. 30. juli 2013

af

af

Ib Bondebjerg

d. 30. juli 2013