Bøger / faglitteratur

Jazz i Reprisen


Beskrivelse


Om Reprisen i Holte, der i årene 1967-1970, afholdt ca. 100 jazzkoncerter med både nye navne og etablerede danske og i særlige tilfælde udenlandske kunstnere.

Anmeldelser (4)


Bibliotekernes vurdering

d. 22. sep. 2015

af

af

Per Månson

d. 22. sep. 2015

Reprise Teatret i Holte var i årene 1967-1970 næsten hver lørdag rammen om en moderne jazzklub. Bogen gennemgår historien fortalt af mange af de medvirkende musikere, publikummer m.m. For interesserede i moderne jazz og den begyndende rockmusik i perioden.

Biografdirektør Ulrik Uhrskov lavede Danmarks første Art Cinema i det daværende Holte Bio, senere Reprise Teatret, men ville gerne mere og husede derfor en jazzklub med gratis adgang og uden honorar til musikerne. Det lykkedes for bogens forfatter og andre ildsjæle at arrangere omkring 100 koncerter med både nye navne og etablerede danske og i særlige tilfælde udenlandske kunstnere. Gjedsted, der også selv spillede trompet, fortæller minutiøst historien og har samlet erindringer fra mange af de andre musikere og tilskuere. Illustreret med masser af fotos, avisudklip, plakater med meget mere. Afsluttes med komplet liste over alle koncerterne.

Selv om man måske kan synes, det er en lokal sag for Holte og omegn, er det faktisk et stykke vigtig dansk jazzhistorie samt historien om rockmusikkens overgang til syre- og fusionsmusik. Velfortalt og veldokumenteret.

Der findes to lignende bøger om det lidt mere kendte spillested Montmartre: Montmartre i NørregadeMontmartre og MontmartreDer findes to lignende bøger om det lidt mere kendte spillested : i Nørregade og .


Weekendavisen

d. 23. dec. 2015

af

af

Lars Brix Nielsen

d. 23. dec. 2015


Jazz special

Nr. 147 (2015)

af

af

Niels Christensen

Nr. 147 (2015)