Bøger / faglitteratur

Jagten på El Chapo


Beskrivelse


Den amerikanske specialagent Andrew Hogan fortæller om jagten på Sinaloa-kartellets leder El Chapo (f. 1957), som er mistænkt for at stå bag flere hundrede mord.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 22. okt. 2018

af

af

Carsten Güllich-Nørby

d. 22. okt. 2018

Medrivende "true-crime" dokumentar, hvor den amerikanske specialagent Andrew Hogan fortæller om dengang han krydsede den mexicanske grænse for at fange verdens mest eftersøgte narkobaron El Chapo, som er mistænkt for at stå bag flere hundrede mord. Barsk underholdning for dig som er til action fra den autentiske kriminelle verden.

Andrew Hogan starter som ung agent i 2006 hos DEA (Drug Enforcement Administration). Han får til opgave at infiltrere det mexicanske narkokartel Sinaloa. Deres leder er Joaquín Archivaldo Guzmán-Loera med øgenavnet El Chapo (stumpen) på grund af sin ringe mandshøjde. Dokumentaren følger den mangeårige jagt på en af verdens mest brutale forbrydere aktion for aktion. Historien starter i Mexico i 1993 med lyden af et AK-47 gevær og et narkokartels mord på en ærkebiskop. Han er endnu et uskyldigt offer i en skudduel mellem de to dominerende narkokarteller, Tjuana og Sinaloa. I 2011 får Hogan en stilling på DEAs kontor i Mexico City. Hogan drømmer stadig om at fange El Chapo i et Mexico, hvor nu mere end 13.000 mennesker er døde under narkokartellernes hærgen. I 2014 står Hogan så endelig ansigt til ansigt med El Chapo. Andrew Hogan har skrevet bogen sammen med Douglas Century.

Så underholdende som en god krimi og bevis for at den rå virkelighed ofte overgår fiktionen, når det gælder brutale forbrydelser.

Jagten på Pablo fortæller om en anden brutal og virkelig narkobaron.


Weekendavisen

d. 26. okt. 2018

af

af

Magnus Boding Hansen

d. 26. okt. 2018