Bøger / skønlitteratur til børn / roman

I skovens mørke


Beskrivelse


På Wili og Siri Q's lange rejse mod øst overfaldes de af både sølvdroner og de klamme slimere, der formerer sig ved at lægge deres æg i 13 årige piger - netop den alder Siri Q har.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

2007

af

af

Jesper Holtoug

2007

4. bog om Siri Q og Wili henvender sig ligesom seriens øvrige bøger til aldersgruppen mellem 8 og 11 år - og såmænd også til usikre læsere, der er lidt ældre. Selvom bogen læseteknisk er rimelig let med et lixtal på 14, så henvender den sig indholdsmæssigt mod de lidt ældre - eller lidt mere fremmelige - læsere. Bogens univers og synsvinkel retter sig især mod pigelæsere. Egnet til selvlæsning og læsetræning.

Let tilgængelig fantasifortælling med meget ydre dramatik, enkle figurer samt et drys ungpigeromantik. Fortællingen handler i lige så høj grad om lækre drenge, dybe følelser og ømme omfavnelser som om rejsen i det uvisse og kampen mod det onde. Bogens sarte, romantiske og lidt kliché-prægede illustrationer rammer ret præcist tonen i bogen, som blander elementer fra pige-trivier, hestebøger, eventyr og fantasy. Spændingen er klart til stede og der er næppe tvivl om, at rigtigt mange præ-teenage piger, vil føle sig rigtig godt underholdt.

Serien kan minde lidt om Ottesens Enya-serie, hvor sidstnævnte dog rummer flere lag og overraskelser. Også fællestræk med Anne Lilmoes' tidligere syv-bindsserie om Yaxhiri, som dog henvender sig til noget ældre læsere.

4. del af Lilmoes' fantasy-serie om Siri Q og Wili holder tempoet og dramatikken fra de forgående bøger. Der er tale om udmærket, effektiv underholdning - og så heller ikke mere. Fantasy-universet tegnes klart og tydeligt, men bogen rummer desuden sidehistorier, der minder om traditionelle, romantiske pigeserier.