Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Miralins datter


Beskrivelse


Ellins modtagelse hos Kong Flod i Furien er ikke som forventet. Hvorfor tøver han med at sende hjælp til Okenos? Ellin må forsøge at finde ud af hvad der foregår og få styr på sine følelser for kronprins Ørn af Furien.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 24. apr. 2018

af

af

Pia Gunilla Park

d. 24. apr. 2018

Da landet Okenos angribes bliver kong Miros ́niece, 13-årige Ellin nødsaget til at flygte med en meget kostbar last i sin rygsæk. Ellin skal søge tilflugt hos kongens søster i landet Furien langt mod nord, men vejen er ikke uden farer og modtagelsen bliver slet ikke som forventet. Første 2 bind i serien "Kongestenen" for 11-13-årige.

"Ellin" er første bind i serien "Kongestenen". Ellin har levet en tryg tilværelse sammen med sin far på Karlsgård i Okenos. En dag angribes riget af soldater fra landet Demurgien, og Ellin får hovedkulds overrakt "kongestenen" i sin varetægt. Kongestenen siges at skænke sin ejer magten til at herske over Okenos, og Ellin må sande, at hun hurtigt skal lære at skelne mellem ven og fjende. I "Miralins datter" oplever Ellin, at Kong Flod af Furien er meget tøvende i forhold til at sende hjælp til Okenos. Ellin må tilpasse sig og spille underdanig prinsesse, og er ved at tabe sig selv helt. Samtidig har hun svært ved at finde ud af sine følelser for sin fætter Ørn, som er kronprins af Furien.

En rigtig skøn fortælling om den unge pige Ellin, der på sin mission opdager, at livet uden for det trygge barndomshjem er fyldt med udfordringer og valg. Sproget er let og flydende og skaber et flot univers og en fin fornemmelse af Ellins tanker og følelser.

En anden spændende fantasy-serie for 11-13-årige kunne være Bodil El Jørgensens "Pigen fra havet", hvor første bind er Ravmedaljonen.