Bøger / skønlitteratur til børn / roman

I sidste sekund


Beskrivelse


En altødelæggende, verdensomspændende atomkrig truer. 16-årige Peter flygter sammen med enkelte andre forudseende mennesker til et hemmeligt, nyorganiseret samfund - stålbyen under havet.

Anmeldelser (6)


Bibliotekernes vurdering

d. 19. dec. 2018

af

af

Arne Olesen (skole)

d. 19. dec. 2018

WA's ungdomsromaner er alle skåret over samme læst og kunne osse skifte titler indbyrdes. Den nye I sidste sekund kan udmærket hedde By under vand eller Sidste chance. Udgangspunktet er atter alvorligt nok: den endelige atomkrig, der udsletter alt menneskeliv, dog har nogle få tusind forudseende forberedt sig på overlevelse i underjordiske byer, hvorfra en ny civilisation (måske) skal vokse frem, når jordens overflade atter er beboelig. Men dette tema får ikke plads nok, forbliver en ramme om fire teen-ageres pubertetskærlighed og dumdristige vovestykker. De fire er børn af veluddannede voksne, som kort før »dommedag« i al hemmelighed tager til en af byerne under havet. Ordene demokrati og solidaritet vendes et par gange, men får aldrig egentlig mening, dertil forbliver det nye samfund for ubeskrevet. Til gengæld er der rigeligt med replikker, tankegang og adfærd hos de unge, som sammen med jegfortællerens sprog mere får én til at tænke på 1950'erne og David i Rend mig i .. .end på Danmark 2081 på vej mod katastrofen. Altså nok engang: Ret uforpligtende underholdning, der kun i ringe grad problematiserer den katastrofe, der bruges som ramme. Til ungdomshylden.


Bibliotekernes vurdering

d. 18. dec. 2018

af

af

Inge Juhl (børn)

d. 18. dec. 2018

I sidste sekund lykkes det fortælleren, en dreng på ca. 16 år og hans familie at flygte fra verden til et hemmeligt tilflugtssted i havet. Hans familie har ligesom andre fremsynede familier iårevis betalt penge til den organisation, der har fået bygget tilflugtsstedet, men efterhånden som atomkrigen nærmer sig bliver stadig flere interesseret i at redde sig. I det underjordiske fårforfatteren en kammerat, der forelsker sig i hans søster og han selv forelsker sig i sin plejesøster, der er således 2 par til at føre verden videre efter atomkrigen, som kommer og lægger alt øde.De 4 unge ser deres snit til at komme op på jorden i nogle dragter, der i 6 timer kan modstå radioaktiv stråling og da de kommer ned taler de med forældrene om fremtiden. »Engang vilradioaktiviteten forsvinde og så skal I begynde forfra«, siger faderen og moderen fortsætter: »Og I får et tungt ansvar at slæbe på, hvis det hele ikke bare skal begynde forfra om nogle hundredeår«. Bogen er en underlig blanding affantasi og realisme og det alvorlige emne, som truslen om en atomkrig er, behandles på en skødesløs og pjattet måde. Kan læses fra ca. 13 år. Omslaget viser enu-båd på vej ned mod en guldskinnende kuppel og illustrerer således bogen udmærket.


Weekendavisen

d. 28. okt. 1983

af

af

Bo Bjørnvig

d. 28. okt. 1983


Børn & bøger

årg 37, nr 2 (1984)

af

af

Eva Glistrup

årg 37, nr 2 (1984)


Vendsyssel tidende

d. 11. sep. 1983

af

af

fn

d. 11. sep. 1983


Aalborg stiftstidende

d. 16. juni 1983

af

af

Lars Borberg

d. 16. juni 1983