Bøger / skønlitteratur til børn / roman

I krig og kærlighed


Beskrivelse


Kærlighed og kærester, venner og uvenner, computerspil og fester, mobiltelefoner og sms-beskeder. Mens Lucas forsøger at finde ud af det med kærster, deltager han med fire venner i en computerspilturnering. Vinder de, og finder han mon ud af det med piger?

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 1. okt. 2002

af

af

Kristian Nielsen (skole)

d. 1. okt. 2002

I denne selvstændige fortsættelse af Knuser dit hjerte ( 99/11 ) går det op for Lucas, at han virkelig er forelsket i Julie, som også er hans bedste ven. Deres fælles veninde, Anjani, forsøger dog på mange måder at fortælle Lucas, at Julie ikke er noget for ham. Sideløbende med Lucas' beretning om sine kærlighedskvaler følger historien om Lucas og vennernes virtualityspil på Hotel Lech. På grund af sin betagelse af Julie og kampen for at vinde hende er Lucas ikke altid lige koncentreret i træningsspilleren før den egentlige turnering. I det sidste og afgørende spil får gruppen uventet hjælp fra en anden spiller, og først da kan Lucas slippe sin forelskelse i Julie. Det er en socialrealistisk og underholdende bog for de store elever fra ca. 7.kl. Er man i den alder og tillige lidt af en spillefreak er der afgjort mange elementer i handlingen, der kan forbindes med læserens egen hverdag. Historien er fortalt i et nutidigt, letflydende og medrivende sprog, der klart appellerer til de unge mennesker, hvis hverdag er præget af computerspil og sms'er. Omslagsillustrationen sender klare signaler om Lucas's emotionelle liv og virker tiltalende.


Bibliotekernes vurdering

d. 1. okt. 2002

af

af

Per Drustrup Larsen

d. 1. okt. 2002

Kærlighed og kærester, venner og uvenner, computerspil og fester, mobiltelefoner og sms-beskeder: banen er udstukket til en nutidig og appellerende ungdomsroman for 12-13-årige og opad. Det er en direkte fortsættelse af Knuser dit hjerte fra 1999, og samme hovedperson, Lucas, fortsætter i begyndelsen bestræbelserne på at score den vidunderlige gode ven Julie. Bøgerne kan læses hver for sig, for hele plottet fra bind 1afsløres ikke i den nye bog, så læser nye unge denne først, skærpes nysgerrigheden efter at læse første bind. Lucas og 4 venner deltager som et hold i computerspillet Revolution, og deres kamp for at vinde en turnering over deres ærkefjender fra første bind er den ene og dramatiske del af handlingen i bogen. Den anden del er Lucas forvirrede kærlighedsliv og hans bestræbelser på både at finde ud af det der med piger og at finde ud af hvem, han egentlig elsker mest. Historien har Lucas som fortæller, og det hele foregår i et hæsblæsende tempo, der passer til miljøet og tiden. Teksten skifter mellem virkeligheden set gennem Lucas bevidsthed og oplevelserne i computerspillet skrevet i kursiv. En fortsættelse er sandsynlig, for den sande identitet af Lucas hemmelige sms-skytsengel afsløres ikke, og han finder heller ikke helt ud af det med pigerne.