Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Helt søges


Beskrivelse


12-årige Palle har problemer. Hjemme og i skolen. Han flygter ind i computerspillets eventyrverden. Men en uventet lillebror vender op og ned på Palles liv.

Anmeldelser (4)


Bibliotekernes vurdering

d. 30. juli 1999

af

af

Flemming Dehn (skole)

d. 30. juli 1999

Det er lidt slemt lige nu at være Palle på 12 år. Mor har smidt far ud, fordi han har ligget i med en anden dame, og nu slås den kære mor for at kunne fremstå i en ny og bedre udgave. Midlet: vegetarmad og kondidille. Palles interesser går mere på computerspil og marcipanbrødsspisning. Så er der fred og ro. Ingen råbende mor, ingen dum lillesøster og hendes åndsvage skildpadde og frem for alt ingen modbydelige tøser fra klassen, som altid er efter ham. Palle - 12 år, nørd, overvægtig - overlever her foran skærmen. Her kan han styre den helt, han har brug for. Her er hans indbildte spejlbillede. Her er virkeligheden på afstand, her lykkes tingene. Denne vekselvirkning mellem fantasiverdenen og realplanet (virkeligheden) er skruet godt sammen. Bogen får en overraskende slutning, og Palles verden bliver på alle måder større, varmere og bedre. Han er god nok, og han kan bruges til noget. En velskrevet og givende bog, som er særdeles velegnet til oplæsning fra 6. klasse. Her er meget at tale sammen om. Skyld, vrede, foragt, drøm, tilgivelse, flugt - og om, at der faktisk er plads til os alle sammen.


Bibliotekernes vurdering

d. 30. juli 1999

af

af

Ulla Møller

d. 30. juli 1999

En roman for de 10 - 12 årige med en enkelt reference til en af forfatterens bøger for de lidt yngre. I skolen bliver 12 årige Palle mobbet, fordi han er for tyk. Derhjemme har moderen smidt faderen ud p. gr. a. noget med en fremmed dame. Med hjælp fra computerens eventyrspil flygter Palle ind i en fantasiverden. Men det bliver ikke en computerhelt, der hjælper ham til at finde sin rolle, men derimod en uventet lillebror. En flugt fra problemer ind i en fantasiverden er et ofte benyttet tema. Her virker det sært uforløst. Dels fordi det ikke er Palles egne fantasier, men en kunstigt skabt eventyrverden, der hjælper ham væk fra hverdagen, dels fordi forfatterens holdning til computerens muligheder for virkelighedsflugt virker uafklaret. Desuden savner de kapitler, der foregår i eventyrspillet dynamik og spænding, så det er svært, at tro på, at Palle i den grad lader sig indfange. Selv om Palles hverdag hjemme og i skolen i virkeligheden er temmelig trist, skildres den humoristisk, og de kapitler er langt mere ægte og troværdige, skønt personskildringen er temmelig overfladisk. Forfatteren har lavet et omslag med blikfang og illustreret med lidt stive stregtegninger.


Berlingske tidende

d. 25. sep. 1999

af

af

Kari Sønsthagen

d. 25. sep. 1999


Børn & bøger

Årg. 52, nr. 6 (1999)

af

af

Kirsten Aggerholm

Årg. 52, nr. 6 (1999)