Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Stilhedens Hav


Beskrivelse


Den 14-årige Sofie er sammen med sin lillebror og sine forældre flyttet ind i et parcelhuskvarter. Området hjemsøges af onde kræfter og en nat er Sofie nødt til at flygte forfulgt af den onde selv. På sin flugt møder hun en mystisk dværg, som kan hjælpe hende.

Anmeldelser (5)


Bibliotekernes vurdering

d. 12. okt. 2000

af

af

Birger Hoff (skole)

d. 12. okt. 2000

Søren Jessen har indtil nu mest gjort sig bemærket inden for tegneseriegenren og som illustrator og forfatter til en række billedbøger. Men med nærværende psykologiske ungdomsgyser viser han en helt ny side af sit talent, og det er der kommet en ganske spændende thriller ud af, som nok skal falde i de 13-17-åriges smag. På en både medrivende og overbevisende måde lykkes det at forene et såre socialrealistisk udgangspunkt med et psykologisk mareridt udspillet i den 14-årige jeg-fortællers underbevidsthed. Skellet mellem det realistiske og det underbevidste er så tilpas udvisket, at læseren hele tiden efterlades med en nagende tvivl om fantasi eller virkelighed. Titlen Stilhedens hav henviser nemlig både til hovedpersonens interesse for astronomi og til de dybe lag i underbevidstheden som kun sjældent kommer frem til overfladen. Den fjortenårige Sofie flytter sammen med sin mor og far og sin lettere retarderede lillebror til et helt nyt parcelhuskvarter. Selvom der er fredeligt på overfladen, begynder familien langsomt at trives dårligere og dårligere. Skyldes det udefra kommende ondskab eller skabes de indre dæmoner af én selv? Det er det spørgsmål som bogens hovedperson må nå til erkendelse af i denne spændende og velskrevne ungdomsroman.


Bibliotekernes vurdering

d. 12. okt. 2000

af

af

Vera Jensen

d. 12. okt. 2000

Den 14-årige pige Sofie er sammen med sin lillebror Jens og forældrene flyttet til et parcelhuskvarter. Men de er ikke lykkelige der. Området hjemsøges af ondskab, der i første omgang personificeres i form af den mystiske hr. Hansen og dennes bidske hund. Under en flugt fra hr. Hansen møder Sofie En mystisk dværg, til hvem hun beretter sin historie. Det er en meget velskrevet roman, der både er en spændende okkult historie og en psykologisk fortælling med masser af symbolsk og mytologisk stof. Familielivet med den psykisk skrøbelige lillebror og den egoistiske og voldelige far samt den underkuede og forsømte mor er fortalt med indlevelse og psykologisk troværdighed. Handlingen fænger og man indlever sig hurtigt i Sofies kamp mod det onde. Sproget er tilpas neddæmpet og er med til at skabe en stemning af vemod og tristesse. Heller ikke slutningen er lykkelig, selvom den indeholder en vis positiv afklaring. Titlen hentyder både til Sofies store interesse for astronomi og til lillebroderens indre psykiske landskab. Fængende symbolladet forside. 12-14 år.


Berlingske tidende

d. 28. okt. 2000

af

af

Kari Sønsthagen

d. 28. okt. 2000


Børn & bøger

Årg. 54, nr. 1 (2001)

af

af

Lars Bøgeholt Pedersen

Årg. 54, nr. 1 (2001)