Bøger / faglitteratur / nordiske gudesagn

I guder : man må forsikre sig


Beskrivelse


Korte og humoristiske genfortællinger af myter fra nordisk mytologi. Det er historier om Odin og hans guders evige kamp mod jætterne og Ragnarok, skrevet i et sprog der egner sig til højtlæsning. For voksne læsere af sjove historier.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 23. dec. 2022

af

af

Sanna Stagaard Gade

d. 23. dec. 2022

Korte og humoristiske genfortællinger af myter fra nordisk mytologi. Det er historier om Odin og hans guders evige kamp mod jætterne og Ragnarok, skrevet i et sprog der egner sig til højtlæsning. For voksne læsere af sjove historier.

I korte afsnit genfortæller Anna-Marie Helfer sagn og myter fra den nordiske mytologi. Vølven spår at Ragnarok nærmer sig, men Odin tror i første omgang ikke på det. I Valhalla lever Odin, de andre guder og Loke godt. Men de frygter Ragnarok. Igennem genfortællinger af myterne om bl.a Yduns æbler, Fenrisulven, Kæmpemuren, Frejas smykke og Suttungs Mjød ser man hvordan gudernes handlinger fører dem tættere på Ragnarok.

Med humor og et glimt i øjet genfortælles myter fra den nordiske mytologi. Der er en frisk tone i de korte fortællinger, der godt kan læses enkeltvis, men som alle alligevel hænger sammen i den større fortælling om Ragnarok. Det er fortællinger, der tidligere har været mundtligt fortalt af forfatteren, og de vil derfor kunne bruges til højtlæsning og fx guidet fælleslæsning. Bogen er illustreret af Ditte Løfgren Hagelskær.

Minder meget om Villy Sørensens Ragnarok.