Bøger / faglitteratur til børn

I dine gener : genetik og forplantning


Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

2007

af

af

Ingrid Martlev

2007

Det med celler, gener og DNA er ikke bare lige sådan at forstå. Og det er bestemt heller ikke lige sådan at beskrive. Men jeg synes, at denne bog gør det så godt, som det er muligt. Det er lige før lektøren nu er med! Umiddelbart ser bogen let ud. Layoutet ligner noget, man har set før, som kan kigges på/læses af mindre børn. Men det børnevenlige layout med mange fotos, faktabokse og forklarende indstik og spørgsmål til teksten, gør, at den kan forstås, hvis man har en lille smule forhåndsviden, eller en voksen til at forklare teksten og det, man ser på billederne. Bogen er systematisk bygget op: Hvad er gener? Hvad er celler? Og hvad er DNA? Og hvad bruges det hele til? Ved at sammenligne med maskiner og programmer, bliver det teknisk sat på plads og beskrevet. Herefter forklares arvelighedslæren og genernes og cellernes betydning i forbindelse med forplantningen. Bogen beskriver også syge celler fx i forhold til kræft. Bagerst er der stikord og ordliste samt henvisning til litteratur og hjemmesider. Men der er også hjælp i forbindelse med læserens internetsøgning - flot! Bogen kan i høj grad anvendes til undervisning, idet den lægger sig op af "fælles mål". Den kan anvendes til opgaver, eller blot til interesselæsning både i og uden for skolesammenhæng. Kan tidligst forstås fra 13 år. Lignende bøger om emnet er vanskeligere og henvender sig til en ældre målgruppe.


Børn & bøger

Årg. 60, nr. 4 (2007)

af

af

Torben Ringbro

Årg. 60, nr. 4 (2007)