Bøger / faglitteratur til børn

Hvorfor ryger folk


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 19. mar. 2004

af

af

Thomas Sloth (skole)

d. 19. mar. 2004

Man skønner at der hvert år dør ca. 4 mio. mennesker af rygerelaterede sygdomme. Denne bog går bag om mange af rygningens aspekter og beskriver ved hjælp af statistikker, citater og beretninger rygningens historie, udbredelse og konsekvenser. Emnet behandles sobert med eksempler fra både modstandere af og fortalere for rygning - men budskabet er klart: Tobaksrygning er dødsens farligt! Bogen, der henvender sig til de tidligste teenagere, hører til serien Hvorfor?. Med den problematiserende vinkel lægges der op til projektarbejdsformen, og den vil også være velegnet til emnearbejde i skolens timeløse fag. Bogen er præget af et farverigt layout, med gode, klare farvefotos - som viser billeder af mennesker fra alle dele af verden. Der er ikke gjort meget for at distancere bogen fra sit oprindelige, engelske, forlæg, men det betyder da heller ikke det store for læseren vil kunne genkende problemstillingerne. Der gives mange personberetninger som eksempler og mange problemstillinger underbygges af skarpe citater fra tilhængere eller modstandere. Af anden litteratur om emnet har vi fx At ryge - eller ikke ryge (02/50) og Rygning (01/49).