Bøger / faglitteratur til børn

At ryge - eller ikke ryge


Beskrivelse


Gennem interviews med mennesker der på forskellig vis har oplevet følgerne af rygning gives et billede af hvorfor folk ryger og hvilke skadevirkninger der er.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 11. nov. 2002

af

af

Poul Wibbert Esberg (skole)

d. 11. nov. 2002

Bogmaterialet er meget anvendeligt for 7.-8. klasse og ældre. Der er udgivet meget om emnet, alt er politisk korrekt, og det er bogen her også, men det er serveret, så det må være meget få, der ikke enten kan genkende sig selv eller også identificere sig med problemerne. Den pædagogisk løftede pegefinger er der, men den virker overbevisende. To kapitler fortæller hver sin sørgelige historie, og derefter kommer forskellige mennesker - en behandler, læge, sygeplejerske og rygestopinstruktør, efterskoleleder, konsulent, talsmand for tobaksproducenterne, børn af rygere, formanden for hensynsfulde rygere - til orde. Oplysende facts indgår naturligt i en nøgtern tekst, som uden at være poppet alligevel flyder let. De glimrende s/h fotos viser (foruden de interviewede) ganske almindelige, pæne unge i helt naturlige samværssituationer - med en cigaret i hånden. Der er intet "modelfoto" over dem. Medialisten er naturligvis også i orden. Det medfølgende opgavehæfte til fri kopiering indeholder stof til mange timers arbejde. Der er debatoplæg ud fra teksten, spørgsmål af "læs & forstå" typen, quizspørgsmål og inspiration til gruppe- og individuelt arbejde.


Bibliotekernes vurdering

d. 11. nov. 2002

af

af

Bo Knudsen

d. 11. nov. 2002

Debatbog for unge fra ca. 13-14 år. Både eksperter og de unge selv kommer til orde her, men der er ikke så mange forskellige holdninger. Bortset fra en repræsentant fra foreningen "Hensynsfulde Rygere", er alle stærkt imod røg. Det er ikke som i lignende bøger om alkohol, hvor målet oftest er at nå frem til et moderat og fornuftigt forbrug. Men tobak er uden tvivl farligt, også i små mængder. Så der er nok ikke noget, der hedder et fornuftigt forbrug her. Derfor er debatten ikke så meget "at ryge - eller ikke ryge", men nærmere om oplysning eller forbud er den bedste metode at komme tobakken til livs på. Bogen ligner forfatterens tidligere bog, debatbogen Øl, vin, vodka og små grå (99/20). Teksten, der fylder det meste, suppleres af grå faktablokke og s/h fotos. Interviews er grundlaget for bogen. Forfatteren genfortæller dels og bringer dels direkte citater. Denne bearbejdning giver bogen et ensartet præg, og et sprog der passer til målgruppen, selvom det er både læger, sygeplejersker og unge der interviewes. Teksten kan være barsk, f.eks. når man hører om dagligdagen på en lungemedicinsk afd. men bogens fotos viser ingen skræmmende scener. Der er ingen tilsvarende bøger om emnet. Til opgavebrug og debat i f.eks. en klasse.


Folkeskolen

Årg. 120, nr. 16 (2003)

af

af

Hans Erik Berthelsen

Årg. 120, nr. 16 (2003)



Informationer og udgaver