Bøger / skønlitteratur til børn

Hvordan fru G. blev så gnaven og hvorfor hun ikke er gnaven længere


Beskrivelse


Billedbog. Fru G har ikke altid været gnaven. Engang var hun en sød lille pige, der blev mobbet af de andre børn. Men så møder Fru G som voksen en sød lille pige, der også bliver mobbet, og hun bliver glad igen.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 19. feb. 2015

af

af

Louise Urban Andersen

d. 19. feb. 2015

En billedbog om vrede og ensomhed som følge af mobning, der kan læses med udbytte for børn fra 3 år, og for de større børn op til 7-8 år, vil der være endnu større forståelsesramme.

Fru G er en gnaven pessimist, der kun kan se alt det negative i livet. Det har dog ikke altid været sådan, og vi får historien om, hvordan mobning og udelukkelse fra det sociale liv som lille pige, har resulteret i at Fru G nu ingen glæde har i livet. Den eneste glæde hun har tilbage, er at tage ned på den lokale legeplads for at sidde på en bænk med sit strikketøj og hade de legende børn. Men en dag betragter Fru G en lille pige blive mobbet af de andre børn på legepladsen, og hun bliver overvældet af de følelser denne genkendelse vækker i hende. Hun begynder at socialisere sig med pigen, og de to bygger et venskab op, der på magisk vis får Fru G til at se lyst på livet igen.

En meget fin billedbog i douce farver, der på en stille måde forklarer, hvordan mobning kan mærke offeret langt ind i livet. Illustrationerne er dominerende, men understøttes fint af teksten.

Der findes en del billedbøger om emnet mobning for målgruppen, fx Den dag Leopold blev ond. Til forskel fra de fleste andre bøger om emnet viser denne, hvor store konsekvenser mobning kan få for mennesker senere i livet.