Bøger / faglitteratur til børn / erindringer

Hvor der er vilje - : et liv og en karriere


Beskrivelse


Anne Christiane Castenschiold Bill (f. 1959) fortæller om at være både mor og oberstløjtnant, og den højst rangerende militære kvinde i den danske hær.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 23. okt. 2003

af

af

Kresten Søe Christensen

d. 23. okt. 2003

Officerskarriere i hæren med avancement op til oberstløjtnant og bataljonschef, gift, enlig mor, gift igen, 3 børn m.m. Hvordan kan det hænge sammen for en kvinde? Forfatteren giver her sin personlige opskrift. Vi hører om hendes barndom og det store ansvar ved moderens tidlige død, fritidsjob og et lallende uddannelsesforløb, hvor hun til sidst træder i karakter mht. liv og karriere. Castenschiold er måske ikke den store fortæller, og begivenheder, episoder og beskrivelser skaber bogen frem for indlevet atmosfære og farverige personer. Men fremstillingen er letlæst og flydende, ligesom hendes hudløse ærlighed, begivenhedsrige liv og store viljefasthed sammen med de mange dilemmaer, hun møder som kvinde i en mandsdomineret verden, udgør en meget læseværdig cocktail. På samme måde er hendes skisma mellem karriere og familieliv med børn en interessant og spændende problematik. Castenschiold er meget ærlig og åbenhjertig i sin forholden sig til egne følelser, fejltrin og problemerne i parforholdet og familien, men fortæller også om glæden ved jobbet og at få mennesker og sammenhænge til at udvikle sig og fungere samt tilfredsstillelsen ved at overvinde egne grænser. For både militærinteresserede og de mange læsere af fx Virkelighedens verden.