Bøger / faglitteratur / kogebøger

Hvidløg : en opskriftsbog


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 23. sep. 1998

af

af

Lene Kristiansen

d. 23. sep. 1998

Hvidløg er næsten uundværlig i alt, der har med mad at gøre - risengrøden er vel snart den eneste ret, der går fri? Derfor kan det både virke overflødigt og også helt naturligt at sætte hvidløg i centrum for en hel kogebog. Det begynder også spændende med en præsentation af hvidløget, men fortsætter i den helt traditionelle retning. Vidste I, at der findes 4 forskellige slags? Hvide, røgede, kæmpe og violette - med hver sin smag og styrke. Desværre bruger og udbygger bogen ikke denne viden, men fortsætter som var hvidløg hvidløg, med retter hvor det er en naturlig del af ingredienserne. Nogle retter er mere heftige end andre (efter en gang hvidløgskartoffelmos ses end ikke skyggen af en vampyr), men der er ingen hvidløgssupper, marinerede eller f.eks. bagte hvidløg, som bringer det alene i front. Opskrifterne er opdelt i de gængse kategorier, og når så skuffelsen over det, der mangler er taget af, kan man glæde sig over et alsidigt udbud af let tilgængelige og lækre retter - som dog ikke revolutionerer på nogen måde. Pænt layout med farvefotos - jeg har set at og chili og ingefær er på banen i samme serie Der er ingen forfatter, der ønsker at stå ved produktet - aner man en tendens i de internationale kogebøger? Det er nu rart med en person bag - specielt når det gælder mad!.