Bøger / faglitteratur / opskrifter

Hvid spiritus : drinks og retter du ikke vil glemme


Beskrivelse


Om råvarerne og fremstillingsmetoderne, men ikke mindst inspiration til drinksblandinger og forslag til hvordan hvid spiritus kan anvendes i madlavningen.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 18. okt. 2005

af

af

Kresten Søe Christensen

d. 18. okt. 2005

Bogen er blevet til i samarbejde mellem en grafiker, en prisbelønnet madfotograf, en kok/madkunstner samt en manuskriptforfatter indenfor underholdning og markedsføring. Den består af en række afsnit, indledt om den pågældende spiritus, og herefter fulgt af ca. 30 madopskrifter og drinks. Kokken, grafikeren og fotografen er for mig sluppet bedst fra opgaven. Layoutet er indbydende, fotografisk kunstnerisk og vil afgjort gøre sig på sofabordet. Også opskrifterne er spændende, men brugen hæmmes af manglende register. Tekstforfatteren indleder med at udtrykke, at han ikke er ekspert ang. spiritus. Her skal jeg ikke modsige ham. Passagen "Allerede de gamle grækere fremstillede og drak ouzo. Og de nye grækere har bestemt ikke tabt grebet. I dag findes der ca. 7000 destillerier i Grækenland. 80 procent af produktionen går til Tyskland. Enten fordi tyskerne er utroligt glade for aperitiffer, eller også er anisspiritus uovertruffet til at skylle knödel ned med" kendetegner niveauet. Fremstillingen er causerende til det pjattede, med den svenske oprindelse og vinkel vel meget gennemtrængende i forhold til et dansk publikum. For mig virkede vinklen "hvid spiritus" en smule søgt, og jeg havde svært ved at beherske min irritation over niveauet i den tilstræbte humor og den faglige overfladiskhed. Jeg vælger primært at betegne titlen som gavebog.