Bøger / skønlitteratur til børn / gys

Hvem bor mon her?


Beskrivelse


Billedbog. Tre små grise går på opdagelse i et hus. Gennem bogen løfter læseren flapper, så det efterhånden er muligt at gætte, hvem der bor der. Bare det ikke er ulven!

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 29. juli 2003

af

af

Bo Knudsen

d. 29. juli 2003

En effektiv gyser for børn fra ca. 2 år. I denne billedbog med flapper går tre små grise på opdagelse i et hus. Under flapperne gemmer der sig store beklædningsgenstande, og grisene undrer sig. Under dynen ligger ulven, og de tre grise styrter ud af huset og smækker den sidste flap i for næsen af den. Den sidste flap er hele bogens bagside. Så når bogen er lukket kan man ånde lettet op. Og det lille nøglehul på bagsidetegningen gør at man uvilkårligt også låser døren. Siderne er af solidt blankt pap/papir, der er lagt dobbelt. Kvalitet og styrke nogenlunde som i "Pletbøgerne", så bogen kan tåle en del. Stregen er grov og enkel og passer fint til historien. Farverne er dæmpede og brunlige. Teksten er kort, oplæsningsvenlig og helt koncentreret om flappernes åbning og indhold. Publikum vil hovedsagelig være de ca. 2-4-årige. Og jeg tror, at især de yngre vil synes om at få læst den enkle historie igen og igen. Bogen er oversat fra fransk og Sabine De Greef er ny i Danmark.



Informationer og udgaver