Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Hvad sker der?


Beskrivelse


En chokerende oplevelse sætter 12-årige Bjørn i stand til at se ind i fremtiden. Han og kammeraten Simon kommer på den måde ud for mange spændende gys, og til sidst afslører de en flugtbilist, inden Bjørn igen mister sine evner.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 12. feb. 2003

af

af

Martin Bjerregaard Jensen (skole)

d. 12. feb. 2003

En ny bog i Zoom ind gys-serien, der givet vil appellere til sit publikum, læsere fra 10 år. Hovedpersonerne, jeg-fortælleren Simon og kammeraten Bjørn, begge omkring 12 år, er de gennemgående figurer, men deres klassekammerater, familie og andre i deres univers er med i handlingen på en måde, så bogen henvender sig til både drenge og piger. Et let genkendeligt dagligdags miljø med skole, familie, fodbold og kærester gør handlingen nærværende for læseren, og det vil ikke være vanskeligt at identificere sig med bogens personer og deres oplevelser. En oplagt bog for dem, der er godt i gang med at læse, og en let tilgængelig handling, et godt sprog og gode illustrationer gør, at de 165 sider ikke virker uoverskuelige eller afskrækkende. Handlingen tager fart, da Simons søster og hendes ven giver Simon og Bjørn en slem forskrækkelse i en grusgrav, hvor en ældre dame er blevet dræbt af en flugtbilist. Chokket gør Bjørn i stand til at forudse ting, der sker i fremtiden, og denne evne bærer spændingen og gyset i bogen. Meget sker, inden drengen i slutningen kan afsløre flugtbilisten, og Bjørn igen mister sine overnaturlige evner. En rigtig god læseoplevelse.