Hold-up

Carsten Folke Møller er en ung forfatter, der skriver for unge i et ungt sprog. Hans stil er hurtig og moderne og uden de store filosofiske overvejelser og etiske eftertanker. Sproget er hurtigt og hektisk, men flydende og velformuleret. Replikkerne ligger fint i munden på de respektive personer, og man får en god indføring i den sprogtone, som er "comme il faut" blandt de unge i dag. Der er mindelser i stil og sprogtone fra en gammel kending som Dennis Jürgensen. Bogens opbygning og humor skylder vist også Dennis Jürgensen en hel del. Et af forfatterens andre forbilleder er åbenbart filminstruktøren og manuskriptforfatteren Quentin Tarantino, hvis berømte film "Pulp fiction", der også hentydes til i bogen. Tatantinos på en gang kyniske, rå, raffinerede og humoristiske stil har C.F.M. da også prøvet at få inkorporeret i foreliggende fortælling, der handler om nogle unge gymnasiaster, der keder sig bravt og derfor forsøger at bryde ud af dette dødvande af Weltschmerz ved at lave et bankrøveri. Bogen ender med et heroiseret blodbad inspireret af filmen "Butch Cassidy and the Sundance Kid". Handlingen og personerne i denne bog virker ikke troværdige på mig. Der mangler noget psykologisk belæg for personernes ekstreme handlinger. Målgruppen er de 13-16-årige.

Læs hele vurderingen

Forfatteren har tidligere skrevet to tidstypiske ungdomsromaner i den lettere og mere muntre afdeling, Kaos, kys og kontanter (97/40) og Knuser dit hjerte (99/11). I Hold-up er konflikten bygget op om en mere desperat, kynisk, pengefikseret storbyungdom, der, da de er ved at kede sig til døde i den almindelige småborgerlighed der omgiver dem, i løbet af bogen udfører tre bankrøverier for at finansiere det søde, udsvævende liv. Det lykkes dog ikke forfatteren at gestalte en vedkommende eller troværdig sammenhæng mellem den virkelighed de tre gymnasieelever er rundet af og den film noire gangsterverden, som bogens handling gradvist fører dem over i. I stedet tankes handling og dialog op med en overvældende reference til amerikansk gangsterkultur og -film a la Taxidriver, Pulp fiction, Bonnie og Clyde og især Butch Cassidy and the Sundance Kid, som bogen tydeligvis er inspireret af, og desuden påføres dialogen et voldsomt overforbrug af amerikansk slang, klicheer og vendinger, så det samlede billede bliver utroværdigt og manieret. Bag alle klicheerne, forudsigeligheden og B-filmmanererne afslører forfatteren et fint blik for sproget, der i lange passager fungerer flot, uden at det dog trænger ind i historiens substans og gør den nærværende eller vedkommende. Overfladisk underholdning for overbygningen.

Læs hele vurderingen