Bøger / faglitteratur / kogebøger

Hjertens god mad


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 1. dec. 2005

af

af

Birgit Sloth

d. 1. dec. 2005

Hjerteforeningen har udgivet mange kogebøger, der formidler budskabet om hvordan vi kan få sundere kostvaner. I år er der udkommet Mad til rigtige mænd med traditionel "mandemad" i sunde udgaver. I denne nye bog er der også opskrifter på lette udgaver af klassikere, men bogen er også en generel grundbog til kostomlægning. Ud fra 13 kostråd, der præsenteres som en tipskupon, anvises med praktisk vejledning og gode råd, hvordan man kan ændre sine vaner og dermed fremme sundhed og mindske risikoen for hjertekarsygdomme. Opskrifterne dækker alle måltider og danskernes foretrukne retter. Der bruges begrænsede mængder af fedtstof og sukker, fedtfattige udgaver af mælkeprodukter samt mange grønsager. For at forbedre smagsoplevelsen bruges der mere krydderi, end man tidligere har gjort. Maden er udmærket hverdagsmad for hele familien. Bogen har et flot, tiltalende og tidssvarende layout, der ligger langt fra de tidligere sundhedskogebøger.



Informationer og udgaver