Bøger / faglitteratur / biografier

Hermod Lannung : en uforbederlig idealist


Beskrivelse


Om juristen og den radikale politiker Hermod Lannungs (1895-1996) arbejde i Danmark og udlandet med internationale forhold i bl.a. Sovjetunionen og FN for at virkeliggøre nogle af sine visioner om en bedre og fredelige verden.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 25. apr. 2013

af

af

Søren Brunbech

d. 25. apr. 2013

Hermod Lannung Fonden, der står bag udgivelsen, vil give studerende der søger fonden, fortrinsvis til ophold ved FN i New York, mulighed for at lære stifteren nærmere at kende. Målgruppen derudover er særligt politisk interesserede.

Lektor, cand.mag. Henning Nielsen har på opfordring af Hermod Lannung Fonden skrevet denne levnedsbeskrivelse af Hermod Lannung (1895-1996), der var politisk engageret gennem det meste af et århundrede. Han oplevede den russiske revolution i 1917 på nærmeste hold, da han som ung jurastuderende havde fået ansættelse ved det danske gesandtskab i Skt. Petersborg. Han var en af ildsjælene bag en ungdomskonference for forsoning og fred på Christiansborg i 1921 og var indleder på en konference samme sted 71 år efter om "FN som konfliktløser". Det var således det internationale samarbejde og arbejdet for fred og menneskerettigheder, især gennem Folkeforbundet - og senere FN, der især optog ham. Han var tilknyttet Det radikale Venstre, og i perioder medlem af Landstinget og af Folketinget, og bevarede livet igennem sin interesse for forholdene i Sovjetunionen.

I FN, Europa og Rusland : et festskrift i anledning af Hermod Lannungs 100 års dag, 1995, giver forfatteren en kortere version af levnedsbeskrivelsen.

Den relativt kortfattede levnedsbeskrivelse af juristen og den radikale politiker Hermod Lannung, hvis politiske engagement kom til at sprede sig over det meste af 1900-tallet, må nok forventes at få en begrænset efterspørgsel på bibliotekerne.