Bøger / faglitteratur / bibliografier

De nazistiske koncentrationslejre : studier og bibliografi


Beskrivelse


Samling af artikler, der ud fra en dansk synsvinkel giver indblik i væsentlige områder omkring koncentrationslejrene, samt en bibliografi over bøger og artikler om KZ-lejrene på dansk.

Anmeldelser (4)


Bibliotekernes vurdering

d. 12. jan. 2009

af

af

Hans Michelsen

d. 12. jan. 2009

Bogen rummer den nyeste danske forskning omkring de nazistiske koncentrationslejre, og det er dyster læsning, men bogen rummer også beretninger om håb, modstand og ædel adfærd blandt fangerne. Den henvender sig efter eget udsagn til lokal- og slægtshistorisk interesserede samt unge fra ungdomsuddannelserne.

I bogen kastes lys over danske og udenlandske fangers liv; fx skriver Jørgen Kieler om lejrene ud fra en medicinsk synsvinkel, Therkel Stræde behandler kz-lejrene og slavearbejdet i Det Tredje Riges økonomi og Ann Feddersen skriver om koncentrationslejrpsykologi. De danske kz-vagter behandles særskilt. Bogens ambition er, at den med sine forskelligartede bidrag med forskellige indgange og inspiration fra sociologi og psykologi vil bidrage til at forankre de nazistiske koncentrationslejre som et vedkommende forskningsområde i Danmark. Indlæggene er samlet og redigeret af Therkel Stræde, lektor i samtidshistorie ved SDU-Odense.

Den vedføjede bibliografi "De nazistiske koncentrations- og udryddelseslejre : dansksproget litteratur 1933-2008" er yderst omfattende og supplerer på fornemste vis den allerede eksisterende litteratur fra anden verdenskrig.

En væsentlig præsentation af de senere års danske forskning omkring de nazistiske koncentrationslejre. Den omfattende bibliografi, som er elegant markeret på bogens snit, er af stor betydning. Da interessen for 2. verdenskrig er usvækket, vil bogen finde læsere blandt alment interesserede voksne, men unge vil sandsynligvis finde den sprogligt for svær.


Jyllands-posten

d. 25. feb. 2009

af

af

Bent Jensen

d. 25. feb. 2009


Historie

2009, nr. 2

af

af

Lulu Anne Hansen

2009, nr. 2


Militært tidsskrift

Årg. 138, nr. 2 (2009)

af

af

Niels Bo Poulsen

Årg. 138, nr. 2 (2009)



Informationer og udgaver