Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Henrik har en hemmelighed


Beskrivelse


Henriks far er i fængsel og det er hemmeligt. Henrik har heller ikke let ved at fortælle det til sine venner Lasse og Emil fra klubben, men hemmeligheder er imod klubreglerne.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 26. maj 2010

af

af

Inger Søndergaard

d. 26. maj 2010

Følsom og vedkommende børnebog, der vil kunne hjælpe børn, som oplever, at en forældre eller nogle de kender kommer i fængsel. Historien om Henrik, hvis far kommer i åbent fængsel i et 1/2 år er rigt illustreret og bedst til oplæsning for børn i alderen 5-11 år. Bogen kan læses af børn fra 8 år.

Forfatteren har arbejdet som fængselsbetjent i Norge. Hun bygger på sine egne oplevelser og kontakt med indsattes børn som fængselsbetjent. Hun er angivet både som forfatter og oversætter til sin første bog. Den beskriver hvordan Henrik, som er ca. 10 år, oplever, at hans far kommer i fængsel. Forældrene har holdt sandheden hemmelig, og Henrik vil heller ikke fortælle det til sine to venner i deres klub. Men da sandheden bliver fortalt, nedbrydes fordommene om fængsler. Gennem ærlighed og ved støtte fra en meget hjælpsom kvindelig fængselsbetjent, kommer familien igennem krisen. Bogen er skrevet i korte kapitler i en enkel letlæst tekst, der er illustreret med mange søde og lidt naive tegninger af Therese Holt. Til slut henvises til bøger, film, links og telefonnumre, hvor man kan få mere hjælp.

Der er ikke ret mange bøger for børn om emnet, og det er der behov for. Den går dybere ind i barnets følelser end billedbogen Da min far kom i fængsel, 2006. Den minder mere om Min far sidder i fængsel, 2002, der også fortæller en historie om en ca. 10-årig dreng.

Vedkommende og relevant bog om et emne, som vi ikke har nok aktuelt af, især til højtlæsning for børn i alderen 5-11 år.