Bøger / skønlitteratur / roman

Hans død er aldrig permanent : en gotisk fortælling fra Zeitz


Beskrivelse


Fortælleren A.K. ankommer til spøgelsesbyen Zeitz for at bo på kunstnerresidensen Nudelfabrik. Efter kort tid i byen opdager han, at noget ældgammelt og ondt har hjemme her. For læsere af gotiske gys og mytologisk skønlitteratur.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 16. dec. 2022

af

af

Merete Trap

d. 16. dec. 2022

Fortælleren A.K. ankommer til spøgelsesbyen Zeitz for at bo på kunstnerresidensen Nudelfabrik. Efter kort tid i byen opdager han, at noget ældgammelt og ondt har hjemme her. For læsere af gotiske gys og mytologisk skønlitteratur.

Da A.K. går på opdagelse i byen, finder han gamle SS-stemplede udklip i en forladt kælder. Er byen et ondt sted, eller er han ved at blive psykotisk? Og er det et tilfælde, at en af de andre kunstnere hedder Veles til efternavn, som en af de syv slaviske guder? Bogens sort-hvide illustrationer er af forfatteren selv. Bogen er 1. bind i en planlagt serie af europæiske fortællinger. Unna Hvid har senest udgivet Vildmark, som er en del af hendes serie af moderne nordiske folkefortællinger.

Denne korte gotiske fortælling er virkelig velskrevet og interessant. Forfatteren formår at integrere den slaviske mørke gud Veles i en nutidig og uhyggelig ramme, nemlig den mennesketomme by og den syrede kunstnerresidens Nudelfabrik. De dystre illustrationer af forladte bygninger underbygger den uhyggelige stemning.

En forfatter som danske Anne-Marie Vedsø Olesen er en mester indenfor det gotiske gys. Her kan fx nævnes serien om den egyptiske gud Seth, som lader sig genføde i København. 1. del har titlen Djævelens kvint.