Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Hanne Hundige


Beskrivelse


Hanne skal være alene hjemme i to timer. Tiden snegler sig afsted, og hun har lovet ikke at tænde for fjernsynet. Hvordan skal hun klare det?

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 10. juli 2001

af

af

Lis Mikkelsen (skole)

d. 10. juli 2001

Læseren følger Hannes besvær med at få 2 timer til at gå i parcelhuset i Hundige. Hun skal være alene indtil forældrene kommer hjem, og hun har lovet dem ikke at se fjernsyn. Gennem Hannes tanker får vi en sjov og god præsentation af familiens medlemmer. Der er den lidt fandenivoldske, varme far der bruger sproget særdeles kreativt, og som gerne vil udfordre omgivelserne, og der er den lidt mere sippede mor der retter på ham, og som ønsker visse sundhedsprincipper opretholdt i sin familie. Der er mormor der kan ugens tv-program udenad, og så er der naboerne der holder vagt ved ligusterhækken. Det hele fortælles af Hanne som læseren i 2.-3. kl. sagtens kan identificere sig med. Hun er et barn med fantasi der søger at gennemskue de voksnes verden, hvor ordene ikke altid indløses med pålydende. Forfatteren rammer meget fint barnets tanker gennem sproget. Der er ikke megen ydre dramatik, men underfundighed og lune. De sort/hvide illustrationer af Rasmus Bregnhøj understøtter og udvider historien. Bogens format er som Halvmåne-serien. Den er til frilæsning for 2.-3.kl. elever der er kommet godt i gang med læseprocessen.


Bibliotekernes vurdering

d. 10. juli 2001

af

af

Birgit Hald

d. 10. juli 2001

Den kontroversielle forfatters første bog for børn er en hyggelig hverdagshistorie der kan bruges til oplæsning for de 5-7-årige. Der er meget lidt egentlig handling i historien der beskriver hvordan den ca. 7-årige Hanne tilbringer to timer alene hjemme. Teksten er skrevet i et udmærket sprog fyldt med nye og gamle talemåder ofte brugt i nye pudsige forbindelser, og beskrivelsen af Hanne og hendes tanker er troværdig om end man nogle steder mærker en voksen fortolkning. Rasmus Bregnhøjs fantasifulde og groteske illustrationer i sort/hvid passer fint til tekstens stil og udtrykker godt og tydeligt personernes følelser. Tiden snegler sig af sted for Hanne. Der ikke er noget ordentligt i køleskabet, og hun har lovet ikke at falde for fristelsen til at tænde for fjernsynet der ellers garanteret har en god dyrefilm på en af kanalerne. Hanne leger lidt, lægger puslespil på sin egen anarkistiske måde og tænker på sin familie. Man får indtryk af en tryg familie hvor far, mor og datter har det godt sammen og laver sjov med hinanden.