Halvvejs gennem uendeligheden : digte

I en finurlig og eftertænksom tone reflekteres der over tidens alt for hurtige og skæve gang, hvor sproget til tider også halter efter. Vedkommende, venlig og virkelig evig aktuel poesi for alle lyriklæsere.

Laus Strandby Nielsen (f. 1944) har trofast udgivet digte siden sin debut i 1970, og nu udkommer digtsamling nummer elleve med en titel, der får læseren til at stoppe op for endnu engang at tjekke, om man da virkelig læste det, der er skrevet. I digtene kan man også opleve tilsvarende sproglige paradokser som fx "sproget går over sine bredder / og trækker sig tilbage", eller i digtet, hvor konjunktionen "men" betegnes som "en sky for solen" og "et sort hul, der suger betydning til sig". I andre digte gøres iagttagelser over hverdagens små mirakler som "årets første (og vidunderlige) sommerdag", selv om den nymalede sol braser sammen. Digterjeget kan også forfalde til tristesse over tiden, der mest går i gråt, og "det lyse og det mørke / flyder sammen / i farver som asfalt og mismod". Så er det godt at blive mindet om, at "halvvejs gennem vinteren ... / halvvejs gennem uendeligheden ...".

I Laus Strandby Nielsens digte gives der heldigvis altid en flig af håb, selv om det alt sammen kan virke udsigtsløst, nu hvor alderen trykker. Det gives tillige med en sproglig fantasi og et herligt glimt i øjet.

Tilsvarende skæve vinkler på tilværelsen kan opleves i Eske K. Mathiesens digte, fx OmvejeOkay. En digter som Steen Kaalø er også relevant at fremhæve, fx OkayTilsvarende skæve vinkler på tilværelsen kan opleves i Eske K. Mathiesens digte, fx Omveje. En digter som Steen Kaalø er også relevant at fremhæve, fx .

Læs hele vurderingen

Lavmælte og underfundige digte om at bevæge sig gennem livet, at ældes og om alt det, der næsten er. Titlen ’Halvvejs gennem uendeligheden’ er en meget rammende karakteristik af Laus Strandby Nielsen...

Læs anmeldelse