Sommerblæst

Til fans af Claus Grymer og andre, som holder af humoristisk-afmægtig poesi om tiden, døden og den korte lykke.

Centralt står et aldrende jeg, som fortæller om livet, der er skrøbeligt som et spindelvæv, men hvor lykken findes, selvom det ofte kun er i kortvarige glimt. Jeget håndterer døden på forskellig vis: Med humor som i åbningsdigtet "To sekunder": "Den kønne pige med hunden / sagde et eller andet da hun passerede // og den halte var lige ved at tro… / det var bare til hunden // smilede hun og forsvandt / bag et hjørne // lykken kan nå meget / på to sekunder". Og helvedes-angst som i digtet "Flammer": "Dystert alene / med heden og synden // til alle sider / dansende flammer // mågerne skriger / som børn på flugt". Gud afsøges også som mulighed for trøst, men der er lige så stor fortrøstning i alkoholens varme rus, hvor digtskrivningen sammenlignes med "at skovle ord / ned i en massegrav".

Man rives med af digtenes blanding af afmagt og humor, af livets op- og nedture. Humoren, lyset og glæden synes at fylde mest, bl.a. gennem musik som kan genskabe erindringer om afdøde elskede, eller som her: "En sen aften som denne / lysende juni / duftende / hvidtjørn / må jeg tro / at jeg vil leve / natten kommer / men jeg vil ikke sove / så længe lykken er vågen (…)".

Tidens gang behandles mere dunkelt af Erik Trigger Olesen i RovmåneSå en morgenOnde drømme og af Henrik Nordbrandt i Så en morgen og mere lyst i Peter Poulsens Onde drømmeTidens gang behandles mere dunkelt af Erik Trigger Olesen i Rovmåne og af Henrik Nordbrandt i og mere lyst i Peter Poulsens Onde drømmeTidens gang behandles mere dunkelt af Erik Trigger Olesen i Rovmåne og af Henrik Nordbrandt i Så en morgen og mere lyst i Peter Poulsens .

Læs hele vurderingen